Hvidvask fik oprindeligt sit navn efter den notoriske gangster Al Capone, der byggede sit emperie på ryggen af det amerikanske spiritusforbud.

Al Capone »vaskede« sine penge ved at indbetale dem i en lang række af møntvaskerier, som han ejede i 1920ernes Chicago.

Såkaldt »beskidte« penge »vaskes« ved at føre dem gennem flere lag af, hvad der på overfladen ligner legitime banker og virksomheder. Pengene på bundlinjen bruges så til at investere i ejendomme, virksomheder, luksusbiler eller dyre kunstværker – kort og godt, alt der holder værdig og nemt kan videresælges, hvis det skulle blive nødvendigt.

Sådan foregår det ikke helt længere, men det betyder ikke, at de kriminelles beskidte vasketøj er forsvundet – snarere tværtimod. Ifølge FN's Kontor for Narkotika og Kriminalitet udgør hvidvask fem procent af det globale bruttonationalprodukt, svarende til 2.000 milliarder dollars.

En af metoderne, som de kriminelle bruger i dag, er såkaldt »smurfing,« skriver BBC.

Smurfing er et begreb, der dækker over brugen af avanceret software, der kan arrangere mange små bankoverførsler, der går under myndighedernes radar, forklarer Mark Gazit, adm. direktør i ThetaRay, der er en israelsk virksomhed, som udvikler software, der anvender kunstig intelligens til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet.

Overførsler på 25 cent vasker millioner

»En overførsel på 25 cent vil et menneske aldrig nogensinde finde mistænkelig, men den slags overførsler kan sagtens blive brugt til at vaske 30 millioner dollar, når det bliver gjort hundredvis af millioner gange,« siger han.

Stjålne penge vaskes ofte, så de kan bruges til at finansiere endnu mere kriminalitet. Et eksempel er svindel med hæveautomater, der estimeres at have kostet bankerne én milliard euro.

»Bander har hacket tusindvis af hæveautomater og programmeret dem til at spytte et antal sedler ud på et givent tidspunkt, som et lokalt 'mulddyr' så har hentet. Pengene blev konverteret til Bitcoins og brugt til blandt andet at finansiere menneskehandel,« siger Mark Gazit.

Såkaldte »mulddyr«, der fragter penge fra organiseret kriminalitet, rekrutteres ofte til at vaske penge gennem deres egne – legitime – bankkonti mod et mindre gebyr som betaling.

Compliance-chef i HSBC, Collin Bell forklarer, at de har estimeret, at »mindre end én procent af de kriminnelle penge, der strømmer gennem det finansielle system, opsnappes og konfiskeres.«

Vækst i hvidvask

Problemet ser kun ud til at blive være – på trods af at international regulering bliver strammet. Alene i Storbritannien har man i 2018 modtaget 10 procent flere indberetninger end det foregående år.

Den amerikanske efterretningstjeneste, FBI, har oplyst til BBC, at de arbejder på nye tekniske foranstaltninger til deres arsenal af våben mod organiseret kriminalitet, hvilket et en absolut nødvendighed, hvis de skal holde sig nogenlunde på niveau med udviklingen indenfor finasielteknologi. De ønsker ikke at konkretisere yderligere, hvilke værktøjer de har i støbeskeen.

Andre steder holder de dog ikke kortene helt ligeså tæt ind til kroppen som det hos det famøse FBI.

»Kunstig intelligens, der bruger maskinlæring, kan sortere gennem store mængder af transaktioner lynhurtigt og effektivt, hvilket kan blive et vitalt værktøj til at kortlægge mistænkelig aktivitet,« siger Collin Bell, Compliance-chef i HSBC.

Derfor er kunstig intelligens oplagt til at opsnappe både smurfing-software og konti, der er blevet oprettet gennem bots, dvs. software, der løser automatiserede opgaver over internettet.

»Brug af kunstig intelligens eliminerer en stor del af risikoen for, at enkelte personer bevidst overser mistænkelige pengestrømme,« siger Adam Williamson chef for Professional Standards ved det britiske revisorbund.

Kunstig intelligens bliver klogere med tiden

Kunstig intelligens kan holde øje med alt fra emails, telefonopkald, udgiftsrapporter – i realtid. Det kan i løbet af få sekunder opdage ting, et menneske ville overse selv efter flere dages granskning. Når det kommer til overvågning af pengestrømmene gennem en verdensomspændende bankorganisation, vil et menneske aldrig kunne hamle op med en computer, lyder det.

Når systemerne én gang lærer om en ny slags finansiel svindel, kan forbryderne aldrig bruge samme trick igen, da softwaren herefter vil genkende samme mønster fra tidligere.

Lovgivere over det meste af verden opmuntrer brugen af ny teknologi inden for compliance, formentlig i erkendelse af, at det for øjeblikket er langt fra foran i kampen mod hvidvask.