Overvismanden i kritik af regeringen: Skattelettelser er bedre krisehjælp end boligjobordningen

Det kan være en god idé, at regeringen sætter ind med ekstra krisehjælp til den danske økonomi, men indholdet er ikke nødvendigvis det rigtige, fremhæver overvismand og professor i økonomi på Københavns Universitet, Carl-Johan Dalgaard.

Finansminister Nicolai Wammen ankommer til det pressemøde, hvor han fremhævede, at dansk økonomi netop nu står i den sværeste situation, siden coronakrisen tog fart. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

For at hjælpe den danske økonomi under coronakrisen vil regeringen give boligjobordningen et gevaldigt skud i form af en kraftig forhøjelse af servicefradraget.

Dette er dog langtfra den bedste vej at gå i forhold til ny krisehjælp, mener overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet, Carl-Johan Dalgaard.

Hvis regeringen vil skrue på skatter og afgifter er generelle skattelettelser en markant bedre vej at gå, mener overvismanden, der påpeger, at dette vil have en langt bedre virkning for den danske økonomi.

Dermed sår overvismanden tvivl om det vigtigste nye tiltag i den nye krisehjælp til danske økonomi, som regeringen præsenterede mandag i forbindelse med åbningen af forhandlingerne om næste år finanslov. Regeringen foreslår, at fradrag for serviceydelser midlertidigt forhøjes til 25.000 kroner, og at håndværkerfradraget ligeledes midlertidigt forhøjes til samme beløb. Skatteværdien af fradraget for serviceydelser vil regeringen samtidig hæve til 35 procent.

Tiltagene kommer, fordi regeringen må erkende, at genopretningen af den danske økonomi under coronakrisen begynder at vakle. Derfor kommer regeringen nu med yderligere forslag til hjælp i forhold til det forslag til finanslov for næste år, som regeringen præsenterede i slutningen af august.

»Det er svært at afvise, at det kan være en god idé at tænke lidt proaktivt i den nuværende situationen. Det kan være fornuftigt at puffe lidt til økonomien. Spørgsmålet er snarere, om det er de rigtige instrumenter. Her er boligjobordningen et af de tiltag, som økonomer traditionelt har været skeptisk over for. Hvis man skal ændre på skatter og afgifter, vil generelle skattelettelser være mere hensigtsmæssigt,« forklarer Carl-Johan Dalgaard og fremhæver en væsentlig årsag til, at han ikke bryder sig om boligjobordningen:

Carl-Johan Dalgaard, overvismand

»Spørgsmålet er om en ledig overtjener kan overgå til at være vinduespudser. Det er nok ikke indlysende. Derfor er konjunkturvirkningen af de øgede fradrag lidt uklar.«


»Konjunkturvirkningen er lidt uklar. En del retter sig mod byggeriet, men det er nu ikke byggeriet, der har allermest brug for støtte. Så er der service, men spørgsmålet er, om en ledig overtjener kan overgå til at være vinduespudser – det er nok ikke indlysende. Derfor er konjunkturvirkningen af de øgede fradrag lidt uklar,« siger Carl-Johan Dalgaard.

Overvismanden fremhæver ligeledes, at øget brug af servicefradraget til ydelser i hjemmet har det indbyggede problem, at man risikerer at skabe nye smittekæder.

Bremser op igen

Tilbage i slutningen af august spåede regeringen, at væksten i år vil blive på minus 4,5 procent for derefter at komme op på 4,2 procent næste år. Spådommen holder ikke længere stik, lød det mandag. Regeringens næste udgave af Økonomisk Redegørelse kommer i december.

Regeringens nye krisepakke har primært tre elementer, hvor der udover boligjobordningen også er fokus på eksporten samt tiltag, der skal hjælpe med omskoling og opkvalificering. Den nye pakke kommer oveni i det oprindelige forslag til finanslov for næste år, der blandt andet inderholdt en »krigskasse« på 9,2 milliarder kroner.

På et pressemøde mandag fremhævede finansminister Nicolai Wammen først og fremmest det øgede fradrag for serviceydelser som et tiltag, der kan hjælpe den danske økonomi. Fradrag for serviceydelser kan bruge til havearbejde, børnepasning og rengøring.

»Der er en risiko for, at økonomien bremser op igen. Vi står i en af de mest alvorlige situationer, siden krisen brød ud. Krisen vil sætte sig dybe spor. Ikke bare i år, men også næste år. Med servicefradraget gør vi det mere attraktivt at få gjort rent i hjemmet, og på den måde kan vi skabe nogle job til dem, som har mistet deres arbejde i hotel- og restaurationsbranchen,« sagde Nicolai Wammen.

Håndværkere har nok at lave

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er cheføkonom Erik Bjørsted positiv over for regeringens nye pakke.

»Vi står i en ekstraordinær situation. Man forsøger at hjælpe lønmodtagere, som har mistet jobbet inden for eksempelvis rengøring. Det er et forsøg værd. Samtidig skal man huske på, at når der bliver skabt arbejdspladser i byggeriet, øger dette aktiviteten i servicebranchen,« forklarer Erik Bjørsted.

Cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen er dog kun delvis enig i dette.

»Egentlig er det meget fornuftigt, at man kommer med noget nu her – især i kølvandet på det, som sker i Nordjylland. Jeg deler dog Carl-Johans opfattelse af, at håndværkerne har meget at lave nu, og det kan give anledning til lidt overophedning inden for den del af økonomien. Jeg er tilhænger af boligjobordningen for at få elimineret den sorte økonomi, men der er ikke behov for håndværkerfradraget, når det gælder beskæftigelsen. Med servicefradraget tror jeg snarere, at nogle, der har været beskæftiget i restaurationsbranchen, kan få job med rengøring i hjemmene,« siger Helge J. Pedersen.

Den liberale tænketank Cepos er meget kritisk over for en udvidelse af boligjobordningen, fordi man bruger skatteydernes penge på initiativer, der ikke er økonomisk sunde, fremhæver cheføkonom Mads Lundby Hansen.