Sommerens ture i benzin- eller dieselbilen står til at blive betydeligt dyrere, og priserne på mange varer kan følge med op, efter at olieprisen tirsdag morgen fortsætter videre op og nu ligger på sit højeste i en måned.
Det sker i kølvandet på, at USA og Iran har optrappet angrebene mod mål hos hinanden, og USA nu vil lægge 20 procents »Hormuzafgift« på alle skibsladninger, som skal gennem det strategisk vigtige stræde syd for Iran.Olien steg tirsdag morgen med næsten tre procent og ligger nu på 84,80 dollar (554,90 kroner) pr. tønde råolie. Det er den højeste pris, siden USA og Iran 17. juni underskrev en aftale om at trappe konflikterne ned, skriver nyhedsbureauet Reuters, om end fortsat langt under de 120 dollar (785,20 kroner), som olien kostede, da krigen var på sit højeste i april.