Oliekrise gav Rusland overskud i juni – nu slår ukrainerne hårdt til
Rusland har tjent godt på de høje oliepriser som følge af krigen i Mellemøsten. Men det slutter nu. Samtidig skaber ukrainske droneangreb i Rusland brændstofmangel i landet.

Rusland har tjent godt på de høje oliepriser som følge af krigen i Mellemøsten. Men det slutter nu. Samtidig skaber ukrainske droneangreb i Rusland brændstofmangel i landet.

Oliekrisen i Mellemøsten sikrede i juni Rusland det første overskud på budgettet i 2026, men heftige ukrainske droneangreb på russiske tankskibe og raffinaderier levner ikke meget tilbage at juble over i Moskva.
Ud fra det russiske finansministeriums seneste data har nyhedsbureauet Bloomberg beregnet junis overskud til at være på 279 milliarder rubler, svarende til 21,2 milliarder kroner.