Olie- og benzinpriser banker op midt i EU-forhandlinger om ny sanktionspakke. Ny prisrekord er i sigte, varsler prognose

Mens EU forhandler om et russisk importstop på råolie, er benzinpriserne herhjemme steget til 18,59 kroner literen. Råolieprisen er steget mere end 70 procent på 12 måneder, og en ny prognose fra Jyske Bank varsler, hvad der kan være i sigte inden årets udgang.

28. maj lød den vejledende pris på 18,59 kroner for en liter benzin – en stigning på godt over 40 procent siden samme tid sidste år, hvor prisen lød på cirka 12,80 kroner literen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest Andersen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skulle du tanke bilen mandag morgen, er du formentlig opmærksom på de rekordhøje benzinpriser.

Og rekorden bliver slået regelmæssigt for tiden. Den vejledende literpris på benzin i Danmark nærmer sig så småt 20 kroner, viser tal fra Drivkraft Danmark.

For 28. maj lød prisen på 18,59 kroner literen – en stigning på godt over 40 procent siden samme tid sidste år, hvor prisen lød på cirka 12,80 kroner literen.

Og prisen på en tønde af den prissættende Brent-råolie, som raffinaderierne bruger til benzinen, har da også været stigende i seks måneder i træk. Den længste periode i mere end et årti, skriver Bloomberg.

Mandag steg prisen til næsten 120 dollar tønden, og det er cirka 72 procent dyrere end for et år siden. Prisstigningen skyldes blandt andet, at Kina er begyndt at lempe på en omgang omfattende coronanedlukninger, hvilket øger energiefterspørgslen i lyset af øget aktivitet.

Ungarsk modvilje

Noget andet, der presser prisen op, er EUs forhandlinger om en sjette sanktionspakke mod Rusland for landets krig i Ukraine. I sanktionspakken er en olieembargo – altså et importstop af russisk olie – nemlig på bordet.

Forhandlingerne nærmer sig nu en aftale efter en måneds forhandlinger, hvor Ungarns præsident, Viktor Orbán, har modsat sig et embargo med argumentet, at en det ville være et for hårdt slag for landets økonomi. Slovakiet og Tjekkiet har udtrykt lignende bekymringer, skriver CNBC.

For at komme de tre lande i møde har EU-Kommissionen foreslået, at importforbuddet på russisk olie kun gælder den olie, der bringes ind i EU på tankskibe, hvilket ville holde en russisk rørledning åben, indtil landene har fundet alternativer. Det kompromis ligner det ifølge Reuters, at der i løbet af mandag er kommet enighed om.

Der er dog stadig nogle udeståender i forbindelse med sanktionspakken, skriver mediet. Det kan blandt andet – som det har været beskrevet – handle om, at Ungarn vil have EU til at hjælpe landet med at finansiere omstillingen fra russisk råolie.

Drøftelserne i EU fortsætter mandag og tirsdag, hvor debatten også handler om, hvorvidt og hvordan det kan forhindres, at en embargo på russisk olie konkurrencemæssigt rammer skævt i unionen.

Uafhængighedens grønne paradoks

Ifølge en olieprognose fra Jyske Bank er det blandt andet Vestens forsøg på at intensivere sanktionerne mod Rusland, der får oliepriserne til at stige.

Og banken har således hævet deres prognose for olieprisen ved udgangen af året til 125 dollar pr. tønde Brent.

Skulle det ske, at en europæisk olieembargo bliver en realitet, og at det oveni fører til et stop for import at russisk gas, kan olieprisen komme helt op og runde mellem 140 og 170 dollar inden årets udgang, skriver Jyske Banks valuta-, rente- og oliestrateg, Jan Bylov.

Altså er det muligt, at vi i 2022 ser en ny prisrekord, siden man begyndte at opgøre priserne efter nutidens standard i 1970. Rekorden findes på en junidag i 2008, hvor prisen nåede 147,50 dollar tønden på Brent-råolien.

Jan Bylov påpeger også, at en omkonfigurering olie- og gasinfrastrukturen næppe kunne komme »på et mere udfordrende tidspunkt for verdens samlede energisystem«.

For mens Vesten i de senere år har bevæget sig væk fra fossile brændsler i forbindelse med den grønne omstilling, så gør en uafhængighed fra russiske fossile brændsler det nu ret så nødvendigt, at Vesten kan opveje manglen.

Udfordringen kan blandt andet ses tydeligt i Storbritannien. Her har regeringer over de seneste år givet økonomisk tilskud til, at olie- og gasselskaber lukkede ned for udvinding i Nordsøen, mens Boris Johnsons konservative regering nu laver den modsatte manøvre og vil give investeringstilskud til selskaber, der investerer i olie- og gasudvinding i Storbritannien.