Carl-Johan Dalgaard, overvismand for Det Økonomiske Råd og professor i økonomi ved Københavns Universitet, har læst aktivist Emma Holtens nye bog »Underskud«.
I bogen slår hun et slag for en feministisk økonomi med blik for den omsorg, som hun mener, at økonomerne har overset i velfærdsstatens store Excel-ark.
For mens den etablerede økonomi, som vi kender den i dag, er god til at måle materielle værdier og mekaniske sammenhænge, så er den mindre god til at værdisætte alt det, der er fluffy, skriver Emma Holten i sin bog. Det vil sige omsorgen, de varme hænder og det usynlige arbejde i hjemmet.
Disse tanker har imidlertid fået samtlige økonomer til tasterne.
Og nu også overvismand Carl-Johan Dalgaard.
På X skriver han, at bogens hovedpointe, for ham at se, er, at de politiske beslutninger bør træffes med udgangspunkt i omsorgsetik snarere end på basis af utilitaristisk etik.
Han uddyber, at han med omsorgsetik hentyder til følelsesbetonede værdier, relationer og »kontekst når prioriteringer skal foretages eller etiske dilemmaer afklares«.
Mens han med utilitaristisk etik henviser til en økonomi, der betoner generelle principper som for eksempel »størst mulig nytte til det størst mulige antal mennesker«.
»Det kan let lede til forskellige svar på det samme spørgsmål,« skriver han i opslaget på X.
»I bogen er hovedfjenden ganske vist den såkaldte »etablerede økonomi«. Men de eneste gennemgående karakteristika ved »etableret økonomi« er cost-benefit-analyser og velfærdsanalysen fra »ligevægtsmodeller« som i praksis står på utilitarisme rent moralfilosofisk,« fortsætter han i opslaget.
Han uddyber, at hovedpointen i bogen »ikke er original«. Altså pointen om, at beslutningstagere bør vægte omsorgsetik fremfor utilitarisme: »størst mulig nytte til det størst mulige antal mennesker«.
Overvismanden mener, at omsorgsetik-tankegangen skal tilskrives forskere som blandt andre Carol Gilligan, Nel Noddings og i en økonomisk sammenhæng, Nancy Folbre.
»De to første citeres ikke i bogen og Folbre citeres kun perifert og ikke for hendes observation om, at omsorg underprioriteres siden det ikke indgår i BNP. Det er hovedpointer i bogen, så det føles lidt underligt,« skriver Carl-Johan Dalgaard.
Han slutter sin »anmeldelse« af bogen således:
»Målet om at lægge op til (en moralfilosofisk) offentlig debat kunne være nået, tror jeg, med mindre spydig omtale af økonomi og økonomer. Undskyld. »Etableret økonomi«. Men det havde nok krævet mere omsorgsetik i skrivefasen fra forfatterens side«.
En varm kartoffel
Carl Johan-Dalgaard er ikke den første økonom, der forholder sig kritisk til Emma Holtens nye bog.
Tidligere har Lars Harhoff Andersen, ph.d.-stipendiat på Økonomisk Institut på Københavns Universitet, skrevet om sine tanker om bogen:
»Det er umuligt at reducere faget økonomi til resultat af ideologi, ignorance og sexisme,« skrev han i en kronik.
Thomas Bernt Henriksen, Berlingskes erhvervskommentator, har også skrevet en leder om bogen.
Og Emma Holten har selv uddybet sine tanker i et interview med Berlingske her.
