I den danske samfundsdebat omtales mål om øget vækst og øget arbejdsudbud ofte nærmest som mål i sig selv.
Men økonomi er for vigtigt til at blive overladt til økonomer, mener den feministiske debattør, Emma Holten i sin nye bog: »Underskud – Om værdien af omsorg«. Her spørger hun, hvordan det hænger sammen, at BNP pr. indbygger er steget og steget, mens trivslen ikke er fulgt med.
I Information har Jeppe Druedahl, lektor på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet, anmeldt bogen.
»Det er klart, at omsorg er værdifuldt og er noget, vi alle godt vil have mere af. Men de fleste vil nok også mene, at der er afvejninger i forhold til andre mål for det gode samfund,« skriver han.
»Hvis der skal bruges mere tid på omsorg i hjemmet eller i den offentlige sektor, skal der bruges mindre tid på noget andet.«
Til Berlingske siger Jeppe Druedahl, at det på den en side handler om samfundsdebatten, og på den anden side om, hvad den økonomiske tænkning er.
»Jeg synes, at Emma Holten tager nogle gode debatter op, i forhold til hvordan vi tænker økonomi i samfundsdebatten. Tænker vi det lidt for eksakt? Glemmer vi lidt alle de ting, vi ikke kan putte tal på?
Dét, synes jeg, er en rigtig pointe og vigtigt at diskutere videre.«
Dårlige økonomiske analyser
I sin bog påpeger Emma Holten, at der er overdrevet fokus på det, der kan måles, mens masser af det, der gør livet værd at leve, er mere flygtigt.
»Der er masser af dårlig økonomi derude, som kan kritiseres, men det er ikke nødvendigvis en kritik af økonomisk tænkning som sådan. Det er bare dårlige økonomiske analyser,« siger Jeppe Druedahl og tilføjer:
»Det diskuterer vi jo hele tiden. Der har været en løbende debat om, hvordan Finansministeriet regner på ting, og at vismændene har kritiseret nogle af de måder, Finansministeriet regner på, herunder ufuldstændig dokumentation. Det er jo en løbende faglig debat.«
Det, Jeppe Druedahl dog indimellem synes, bliver rodet sammen i Emma Holtens bog – og det gælder også i den generelle debat – er, om det, vi regner på, har noget med samfundet at gøre. Eller om det har noget med statskassen at gøre.
»Det er jo to meget forskellige ting.«
Han nævner et eksempel.
»Hvis vi nu skal regne på, hvad der sker, hvis vi ansætter flere pædagoger – set ud fra et statskasse-synspunkt – er det vigtige jo, at hvis folk føler sig mere trygge ved at have deres børn i institutionerne, begynder folk så at arbejde mere? Skaber det så skatteindtægter? Kan vi så finansiere en del af pædagoglønningerne på denne her måde? Det er dér, fokus er.«
»Mens hvis man spørger mere bredt: Jamen, er det her godt? Skaber det nogle bedre liv for de her børn, så er det en helt anden værdisætning, vi har gang i. Jeg synes, det er supervigtigt at skille de to ting fra hinanden. For hvis man spørger, om børnene får et bedre liv, er der nok mindre sandsynlighed for, at de får psykiske problemer og alt muligt. Det er jo også godt for statskassen,« siger Jeppe Druedahl, der dog nævner, at det er svært at indregne de her effekter, fordi det er vanskeligt at dokumentere dem.
Evidens for eller imod?
Ifølge Druedahl skaber det en problematik i den måde, man diskuterer økonomisk politik på.
»Men det baserer sig ikke på, at økonomer ikke gerne vil regne nogle ting ud, hvis evidensen var der. Men hvis der hverken er evidens for eller imod?« spørger han.
»Hvis der er nogle politikere, der godt vil stå på mål for at bruge de her ekstra penge på det, fordi man mener, det skaber nok værdi – værdi for samfundet, som også vil have positive effekter – så er det fint nok at gøre det,« fortsætter lektoren i økonomi.
Jeppe Druedahl peger på, at hvis man havde stået i 50erne og 60erne og sagt, at vi skal regne på alt, inden vi indfører velfærdsstaten, så var vi nok ikke kommet så langt.
»Nogle gange er der nogle politikere, som må stå på mål. Det er bare ikke altid, at man kan bakke det op med økonomiske regnestykker. Indimellem er det mere flydende, og sådan er det i politik.«
Ifølge Jeppe Druedahl er det nemlig vanskeligt at sætte tal på livskvalitet.
»Det er en pointe, Emma Holten har i bogen, og det er rigtigt, at det godt kan være, vi glemmer det, der ikke kan komme tal på. Det er en vigtig pointe i anvendelsen af økonomiske regnestykker. Der er altid ting i økonomiske regnestykker, hvor man er nødt til at sige: Det her, det ved vi ikke.«
Berlingske har forelagt Jeppe Druedahls kritik for Emma Holten og bedt hende om en kommentar, men hun er ikke vendt tilbage.
