Økonomisk fodbold: Frankrig taber 1-4 til Tyskland

Præsident Macron har iværksat et ambitiøst reformprogram, der skal skabe et mere dynamisk Frankrig. På en række af de traditionelle økonomiske målepunkter er Tyskland dog fortsat foran. Især de offentlige finanser springer i øjnene.

Den franske præsident Macron har vidtgående ambitioner om at reformere Frankrig. De gule vestes protester har sat vlijestyrken til at gennemføre nye, upopulære tiltag på en hård prøve. Fold sammen
Læs mere
Foto: POOL New

Økonomisk vækst 1-1

Tyskland har de senere år været Europas vækstlokomotiv og givet især Frankrig baghjul. Den årlige gennemsnitlige vækst var 2,1 pct. i Tyskland mellem 2010 og 2016, mens den i Frankrig var 1,2 pct. Det billede har dog ændret sig. På trods af bomstærke husholdninger er Tyskland de seneste kvartaler gået fra en diskussion om overophedning til næsten stilstand. Fransk vækst var en spids højere end i Tyskland i 2018, bl.a. med pæne stigninger i erhvervsinvesteringerne. Det er også et godt tegn for fremtid vækst. Den seneste vækstprognose fra OECD forudser økonomisk vækst i Frankrig på 1,3 pct. i år, mens Tyskland kun kan snige sig op på 0,7 pct. – andre prognoser for Tyskland peger mod nulvækst.

Arbejdsløshed 0-1

Når det gælder arbejdsmarkedet, fortsætter Tyskland med at banke Frankrig ud af banen. Præsident Macron har fremhævet de tyske arbejdsmarkedsreformer i forsøget på at sparke gang i fransk økonomi, og de tyske Hartz-reformer har da også været en kæmpe succes. Det var især synligt under den finansielle krise, hvor ledigheden steg langt mere i Frankrig end i Tyskland. Ledigheden er i Tyskland nu faldet til 3,1 pct., mens den i Frankrig er på 8,8 pct. Desuden er der tegn på, at stivhederne på det franske arbejdsmarked presser lønvæksten op hurtigere end i Tyskland. Det er en udfordring for konkurrenceevnen.

Offentlige finanser 0-1

Frankrig og Tyskland var de første lande til at overtræde EUs dengang nye budgetregler i 2000erne. Men der stopper sammenligningen også. Tyskland har indført budgetbalance som overordnet mål og har haft overskud på de offentlige finanser siden 2014. Frankrig havde sidst overskud i 1974 og har i gennensmit haft et underskud på 3,3 pct. siden 2014. Samtidig har Tyskland allerede gennemført store pensionsreformer, som man kun er begyndt at se på i Paris. Den franske minimumspensionsalder på 62 år er en af de laveste i Europa, og hele systemet er underfinansieret. Det giver sig også udslag i den offentlige gæld, der i Tyskland er faldet til 60 pct. af BNP, mens den i Frankrig er steget til 99 pct. af BNP. Udvklingen afspejler sig også i landenes kreditvurderinger. Tyskland har (sammen med de skandinaviske lande) en perfekt kreditvurdering, mens Frankrig er gledet ned ad skalaen efter finanskrisen.

Konkurrenceevne 0-1

De seneste franske reformer af arbejdsmarkedet har fået positive ord med på vejen af erhvervslivet, mens Tyskland i høj grad har levet højt på tidligere reformlaurbær. Samlet set ligger Tyskland som nr. 3 i World Economic Forums sammenligning af konkurrenceevner, mens Frankrig er nr. 17. Frankrig klarer sig dog bedre end Tyskland, når det gælder teknologiparathed og den finansielle sektor. Men på trods af reformer er Frankrig kun nr. 53 på arbejdsmarkedsdynamik, hvor Tyskland er nr. 21 (og Danmark nr. 5).

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør