Den politiske uro på den globale scene tager til i styrke, og det er nu blevet den største fare mod danskernes opsving. Præsident Donald Trumps handelskrig og en ny regering i Italien kan skabe så meget usikkerhed, at det får den globale økonomi til at gå ned i gear.
Det vil i givet fald også ramme danskernes opsving.
Det viser svarene fra Berlingske Business Økonompanel. I alt 46 økonomer har medvirket i undersøgelsen. For et år siden mente de, at mangel på arbejdskraft var den største risiko for opsvinget i den danske økonomi. Men den fare er siden faldet, og en svækkelse af den globale økonomi er i dag nummer et. Det er i høj grad øget protektionisme og faren for en omfattende handelskrig, som økonomerne er blevet nervøse for.
Risikoen for mangel på arbejdskraft er den næststørste fare for vores økonomi.
Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Signe Roed-Frederiksen, er en af deltagerne i økonompanelet. Hun fremhæver, at usikkerheden er tiltaget siden nytår, og det er årsagen til, at hun mener, at det er blevet en lige så stor fare for danskernes opsving som mangel på arbejdskraft.
»Starten af året har været præget af usikkerhed omkring styrken af det globale opsving og tiltagende politisk uro. Der er fortsat tale om fremgang, men vækstraterne er kommet ned fra de meget høje niveauer sidste år, og det smitter af på dansk økonomi, når efterspørgslen i nogle flere af vores største samhandelslande aftager,« siger Signe Roed-Frederiksen.
Hun fremhæver, at to af de scenarier. som flere frygtede ved indgangen af året, er blevet en realitet.
»For det første en regering i Italien bestående af Femstjernebevægelsen og Ligaen, der giver vanskeligheder for eurosamarbejdet, og for det andet tiltagende spændinger omkring global handel, efter at Trump har lagt sig ud med flere af USAs største samhandelspartnere, herunder EU,« siger Signe Roed-Frederiksen.
»Det kan påvirke den globale vækst negativt, fordi virksomheder og forbrugere reagerer på en større usikkerhed ved at holde sig tilbage med investeringer og forbrug,« siger Signe Roed-Frederiksen.
Nervøsiteten vokser
Helt generelt er økonomerne fortsat optimistiske på vegne af dansk økonomi. Næsten tre ud af fire økonomer ser lyst på den danske økonomi for de næste 12 måneder. Og økonomerne mener kun, at der er 14 pct. sandsynlighed for, at vi rammer ind i en recession i løbet af de næste to år.
Faren for at dansk økonomi ryger ind i en overophedning i løbet af de næste to år, mener økonomerne er langt større.
Økonomisk politisk chef i Dansk Industri, Morten Granzau Nielsen, mener i lighed med Signe Roed-Frederiksen, at mangel på arbejdskraft og rystelser i den globale økonomi begge er en stor fare for opsvinget.
»Når vi er ude og tale med vores medlemmer, så er det mangel på arbejdskraft, der oftest nævnes som bekymring. Men særligt med udviklingen den seneste måned begynder frygten for en handelskrig at fylde mere. Mest i tanke, for det er indtil nu ikke så mange virksomheder, der mærker det konkret,« siger Morten Granzau Nielsen, DI.
»Det er relativt få danske virksomheder, som bliver ramt af importtolden på stål og aluminium. Men hos virksomhederne er der nervøsitet for, at der hurtigt kan komme noget, som rammer bredere. Det kan få virksomhederne til at sige, at det måske ikke er nu, at de skal ansætte en ekstra mand eller lave en ny investering,« siger Morgen Granzau Nielsen.
Indtjeningen under pres
Carsten Valgreen er ligeledes med i økonompanelet. Han er partner hos Applied Global Macro Research, der har sæde i USA og består af en række uafhængige økonomiske eksperter.
Han mener, at usikkerhed om den globale økonomi og manglen på arbejdskraft hænger sammen.
I den globale økonomi er manglen på arbejdskraft større end nogen siden. Og det vil give en lavere vækst om nogle år, mener Carsten Valgreen.
»Det er en konsekvens af, at vi har nogle centralbanker, der siger, at vi skal være helt sikker på, at vi ikke får en krise igen. Derfor har de kørt med ekstra lave renter og en meget lempelig pengepolitik meget længe,« siger Carsten Valgreen.
»Det går godt og det er lykkedes at få en lavere ledighed med et strammere arbejdsmarkedet. Det har nogle konsekvenser, som mange sikkert ikke var klar over på forhånd. For med det stramme arbejdsmarked, hvad er så virksomhedernes muligheder for at øge indtjeningen over de næste tre til fem år. De er næppe særlig store,« siger Carsten Valgreen og påpeger, at der er en sammenhæng mellem, hvor godt den globale økonomi har det, og hvordan det går med virksomhedernes indtjening.
Makrostrateg hos svenske SEB, Elizabeth Mathiesen, deltager også i økonompanelet. Hun mener, at stigende rente er den største risiko for vores opsving.
»Vi tror ikke, at der er mangel på arbejdskraft, og vi mener, at politisk risiko og eventuel handelskrig kun vil ramme økonomien på langt sigt. Men renten kan stige alligevel, enten fordi Den Europæiske Centralbank strammer for tidligt, eller fordi markederne har andre bekymringer som eksempelvis Italien,« siger Elizabeth Mathiesen.
