Nye tal saver regeringens spådom om vores fælles kasse »midt over«. Økonomer kalder det »voldsomt«
På syv år er der høvlet 200 milliarder kroner af vores statsgæld, og alt tyder på, at gælden kommer til at skrumpe endnu mere.

På syv år er der høvlet 200 milliarder kroner af vores statsgæld, og alt tyder på, at gælden kommer til at skrumpe endnu mere.

Hvis økonomiminister Stephanie Lose (V) og finansminister Nicolai Wammen (S) går ind og ser på vores store fælles budget i form af de offentlige finanser, så vil de begge nok finde det helt store og brede smil frem.
Det går rigtigt godt for den danske økonomi i de her år, med rekordhøj beskæftigelse og meget lav ledighed, og det er i høj grad det, som kan ses på vores fælles kasse.