Rekordhøj beskæftigelse: pengene fosser ind i danskernes fælleskasse

Overskuddet på de offentlige finanser er over ti milliarder kroner større, end regeringen regnede med bare i december. Cheføkonom mener, det er blevet en påsketradition.

Det vælter ind med penge hos finansminister Nicolai Wammen (S), viser nye tal fra Danmarks Statistik. Niels Ahlmann Olesen/Berlingske

Overskuddet på de offentlige finanser brager af sted. I 2023 kom overskuddet op på 87,1 milliarder kroner, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det er mindre end året før. I 2022 var overskuddet på 94,6 milliarder kroner.