Ny skarp lup på vores pensioner – skal de nyfødte arbejde, til de er 80 år gamle?

Vores pensionsalder stiger, fordi vi lever længere og længere. Nu skal ny pensionskommission se på, om vi kan stoppe stigningen i pensionsalderen efter 2040. Pensionsselskaber opfordrer til større fleksibilitet.

Danskerne lever længere og længere og skal derfor blive længere på arbejdsmarkedet. Sådan er velfærdsforligene fra 2006 og 2011 strikket sammen. Nu skal ny Pensionskommission se på danskernes pensionsalder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Skal stigningen i pensionsalderen lettes for danskere, der går på pension efter 2040? Kan den danske økonomi holde til, at pensionsalderen stopper ved 70 år i 2040? Eller oversat – kan vi ændre i de regler, som betyder, at danskernes pensionsalder bare stiger og stiger, efterhånden som vi lever længere og længere.

Det er nogle af de spørgsmål, som den nye pensionskommission med tidligere beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen i spidsen skal svare på.

Det fremgår af det to sider lange kommissorium for den nye kommissionen, der er vedtaget af regeringen samt store dele af det øvrige folketing. Det er langt fra første gang, at det danske pensionssystem, der ellers bliver kaldt verdens bedste, skal under skarp lup.

Denne gang er udgangspunktet i høj grad velfærdsforligene fra 2006 og fra 2011, der får vores stigende levealder til at gå hånd i hånd med en stigende pensionsalder. Og vores gennemsnitlige levetid vokser hele tiden.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at tilbage i 1840 var den gennemsnitlige levetid på 42,9 år for mænd og 45 år for kvinder. De tal er siden steget til 83,2 år for kvinder og 79,3 år for mænd. Og en helt ny fremskrivning fra ATP viser, at piger, der er født i år, i gennemsnit kan forvente at leve, til de bliver 95 år gamle, mens de nyfødte drenge kan forvente at leve, til de bliver 93 år gamle.

Det er naturligt nok usikkert, om det kommer til at holde. Men hvis det sker, og hvis de nuværende regler stadig gælder til den tid, så kan det være et fingerpeg om, at Folketinget kan være nødsaget til at gå ind og vedtage, at danskere, som bliver født i år, skal arbejde, til de er omkring 80 år gamle.

Pensionskommissionen skal se på, om det er muligt at slække lidt på de regler, uden at det samtidig sender den danske økonomi i grus. Jo lavere pensionsalder vi har i forhold til antallet af år, vi lever, desto flere år skal vi have folkepension, og det tynger de offentlige budgetter ganske pænt.

Mangler fantasi

Nabanita Datta Gupta, vismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet, har forsket meget i, hvornår danskerne trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Hun fremhæver, at det er nødvendigt at regne på konsekvenserne af en ændring i de danske pensionsregler for at se, om det vil gå udover holdbarheden i den danske økonomi.

Hun understreger i lighed med andre økonomer, at når vi lever længere og længere, bliver vi også nødt til at blive længere på arbejdsmarkedet.

»Jeg synes, at det er et vigtigt spørgsmål, hvor længe vi skal vi blive ved med at arbejde. Vi lever længere og har mere arbejdskapacitet. Spørgsmålet er, hvordan det med nedslidning udvikler sig over tid og hvilke forskelle, der er mellem grupper med hensyn til uddannelse og type af arbejde,« siger Nabanita Datta Gupta.

»Vi er indtil nu blevet mere sunde i takt med, at vores levealder stiger,« siger hun og fremhæver, at det kan være meget svært at lave regler, som skal række så langt ud i fremtiden.

»Vi skal huske på, at vi måske slet ikke har fantasi til at forestille os, hvordan vores arbejdsliv ser ud til den tid. Nu om dage er de 60-årige meget mere raske, end de tidligere har været. Omvendt kan det også være vigtigt, at når vores levealder stiger, så skal vi ikke nødvendigvis bare arbejde alle årene,« siger Nabanita Datta Gupta.

Vil have fleksibilitet

Velfærdsforligene fra 2006 og 2011 er udover den længere levetid også lavet, fordi vi bliver flere ældre i forhold til antallet af unge i de kommende år. En problemstilling, der specielt gør sig gældende i årene fra 2025 til 2040. Herudover skal forliget også tage højde for situationen med, at vi lever længere.

Modellen er, at når gennemsnitsalderen stiger med eksempelvis to år, så skal vi blot arbejde to år mere. Vi får ikke flere år på pension, selv om levetiden stiger.

I kommissoriet for Pensionskommissionen fremgår det, at dens anbefalinger ikke må forværre de offentlige finanser frem mod 2040. Samtidig hedder det, at fra 2040 og frem kan anbefalingerne indbære nogle lempelser i forhold til den stigende pensionsalder, men forudsætningen er, at finanspolitikken fortsat er holdbar.

Når vi eventuelt må lave lempelser efter 2040, skyldes det, at vi til den tid begynder at få flere unge i forhold til ældre.

Carsten Holdum, forbrugerøkonom i PFA Pension, understreger, at han ikke vil blande sig i det politiske spørgsmål om, hvornår vi skal kunne gå på pension. Men han fremhæver, at der over de senere år er sket en kraftig udvikling i, hvordan danskerne tænker tilbagetrækning. Tidligere var det afgørende punkt, hvornår man kan få folkepension.

»Førhen handlede det om, at folk bare gerne ville gå så tidligt som muligt. Sådan er det ikke længere. I dag er det meget mere forskelligt, hvad man vælger. Vi har brudt op med de faste årstal. Det fører til, at mange efterspørger mere fleksibilitet,« siger han.

»Nogen vil gå lidt tidligere, mens mange gerne vil blive længere, hvis pensionssystemet kan blive indrettet efter det,« siger Carsten Holdum og fremhæver, at spørgsmålet er, om vi overhovedet skal have en fast alder for folkepensionen fremover.

I stedet kan danskerne måske få en pose penge, som de kan bruge som folkepension og fordele over årene, når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Ingen nem opgave

På Christiansborg håber finanspolitisk ordfører for de Radikale, Sofie Carsten Nielsen, også, at Pensionskommissionen foreslår nogle modeller, som kan give en mere fleksibel og individuel alder for tilbagetrækning.

»Vi har hidtil haft en model, hvor vi arbejder og arbejder, og så bliver vi pensioneret. Men mange synes, at det godt kan være på en anden måde. Mange vil gerne blive noget længere og så selv bestemme, hvornår de mener, at de ikke længere kan bidrage,« siger Sofie Carsten Nielsen, der understreger, at det bestemt ikke er nogen nem opgave at lave en model for en mere individuel tilbagetrækning.

»Men vi håber, at Pensionskommissionen kan komme med nogle bud på det,« siger hun og påpeger, at vi kan få den udfordring, at mange i 2040 vil have så stor en pensionsopsparing, at de bare kan trække sig tilbage. Derfor er der brug for incitamenter til at få folk til at blive på arbejdsmarkedet.

Vi er ikke i mål

Pensionskommissionen skal være færdig med sit arbejde i første kvartal 2022. Senest, der var nedsat en pensionskommission, var tidligere overvismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet Torben M. Andersen formand. Kommissionen blev dog nedlagt, før den var færdig.

Kommunikationsdirektør og cheføkonom i pensionsselskabet Velliv, Jens Christian Nielsen, mener, at danskerne skal glæde sig over den nye kommission, fordi der er plads til forbedringer af det danske pensionssystem.

Det gælder ikke mindst i forhold til at få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet og fortsætte i jobbet som seniorer, efter de når alderen for folkepension. Det går fremad på det område, men Jens Christian Nielsen mener bestemt ikke, at vi er i mål.

Beskæftigelsen for seniorerne er pænt stigende i Danmark, men alderen for tilbagetrækning er stadig højere i lande som Schweiz og Tyskland og ikke mindst i Norge og Sverige.

Jens Christian Nielsen mener, at der er brug for en række forbedringer, så det kan betale sig at give et nøk på arbejdsmarkedet, »uden at udbetalinger fra folkepension og private pensioner straffes unødigt«.

Jens Christian Nielsen, cheføkonom i Velliv

»Hvis vi som samfund ønsker, at nogle skal kunne trække sig tidligere tilbage, skal vi have andre til at arbejde længere for at betale regningen.«


»Vi kan se, at i Sverige og Norge er det lykkedes at lave systemer, hvor der ikke bliver modregnet i den offentlige pension, når man har arbejdsindkomst,« siger han.

»Det skal vi lære af. Og hvis vi som samfund ønsker, at nogle skal kunne trække sig tidligere tilbage, skal vi have andre til at arbejde længere for at betale regningen – derfor skal incitamentsstrukturen være på plads,« siger Jens Christian Nielsen.

Det er Carsten Holdum, forbrugerøkonom i PFA, meget enig i.

»Vi vil være kommet langt, hvis man laver et system, der betyder, at hvis jeg arbejder en time ekstra, så får jeg noget ud af det. Det er ikke så vigtigt, hvor meget det er. Det er afgørende ikke at komme i situationer, hvor man er til grin for egne penge,« siger han.

De Radikale er åbne over for at se på at fjerne modregningen i folkepensionen, hvis man fortsætter med at arbejde. Det er Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, derimod modstander af.