Ny prognose fra Nationalbanken: Så meget vil dansk økonomi skrumpe i år

Der kan blive brug for et ekstra skub til den danske økonomi til efteråret, mener Danmarks Nationalbank.

 
Få overblikket over coronavirussen i Danmark her. Redigering: Mathilde Oda Jørgensen og Ida Meesenburg Fold sammen
Læs mere

Det kommer til at tage tid at få genoprettet den danske økonomi efter coronakrisen. Sådan lyder det fra Danmarks Nationalbank. I en helt ny prognose for den danske økonomi spår Nationalbanken, at vores samlede produktion i form af BNP vil falde med 4,1 procent i år. Næste år vil vi få et pænt comeback, og der komme en delvis genopretning af den danske økonomi med en vækst på over fire procent.

Først i 2022 vil vi være tilbage i mere normale tider med en vækst på 1,6 procent.

Vismændene påpeger, at det er et historisk hårdt tilbageslag, der har ramt dansk og international økonomi som følge af udbruddet af coronavirus.

»Nedlukningen af samfundene har på få måneder skabt høj arbejdsløshed. I nogle lande er den historisk høj. Der er betydelig risiko for, at genopretningen af økonomien bliver langvarig,« siger nationalbankdirektør Lars Rohde.

Nationalbanken fremhæver, at dansk økonomi går over i en ny fase med genåbningen af økonomien og udfasningen af hjælpepakkerne. Tilpasningen til ændrede produktions- og forbrugsmønstre understøttes af de nye tiltag, der er aftalt.

»De finanspolitiske tiltag, der er aftalt på Christiansborg, bidrager til et mere jævnt konjunkturforløb, når hjælpepakkerne udfases. Hvis genopretningen bliver svagere end ventet, kan der være behov for yderligere lempelse næste år og året efter«, siger Lars Rohde.

To store usikkerheder

Det er anden gang her i coronakrisen, at Nationalbanken kommer med en prognose for den danske økonomi. Det skete også i begyndelsen af april, hvor Nationalbanken opstillede tre scenarier for, hvordan det kan komme til at gå: et mildt scenarie med en minusvækst på tre procent, et hovedscenarie med en minusvækst på fem procent i år og endelig det grimme scenarie, hvor vi kommer helt ned på en negativ vækst på ti procent i år.

Lars Rohde sagde dengang, at der var to store usikkerhedsmomenter: For det første spørgsmålet om i hvilket omfang danskerne eventuelt ændrer adfærd her i coronakrisen. Det kan give nogle mere permanente skader på nogle sektorer. For det andet er der hele spørgsmålet om, hvordan det kommer til at gå med den globale økonomi. I april mente Lars Rohde, at en finanspolitisk lempelse kan blive nødvendig til efteråret.

Som beskrevet i Berlingske kom de økonomiske vismænd med deres seneste rapport over dansk økonomi. De har i deres hovedscenarie skruet lidt op for optimismen og tror, at coronakrisen kan give os et hårdt slag, men at vi samtidig kan komme hurtigt igen til næste år. Vismændene har dog også et meget mere negativt scenarie med en negativ vækst på syv procent. Det er først og fremmest den globale usikkerhed, som vismændene er urolige for i den sammenhæng.

Både Dansk Industri, Dansk Erhverv og Danske Bank kritiserede vismændenes hovedscenarie for at være for optimistisk.

Det samme gælder for prognosen fra Nationalbanken. Dansk Industri (DI) skriver i en kommentar, at DI venter, at krisen vil blive både dybere og mere langvarig, end Nationalbanken regner med. Det kan komme til at tage lang tid at genoprette eksporten, fremhæver DI.

»Jeg vil da håbe, at vi hurtigt kan vinde det tabte tilbage, men mange virksomheder forventer, at det vil tage meget lang tid, inden eksporten vender tilbage til tidligere niveauer,« siger underdirektør i DI Morten Granzau.