Ny forskerundersøgelse: Hjælpepakker har reddet 81.000 danskere fra en fyreseddel

En ny undersøgelse foretaget af blandt andre forskere fra Københavns Universitet og CBS viser, at de statslige hjælpepakker har reddet titusindvis af danske arbejdspladser. Det er dog for tidligt at vurdere, om det har været prisen værd, påpeger en af forskerne bag undersøgelsen.

Titusindvis af job er blevet reddet af statens hjælpepakker, vurderer ny, omfattende undersøgelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

Den statslige lønkompensation har reddet 81.000 danskere fra en fyreseddel.

Det viser den hidtil mest omfattende undersøgelse af coronakrisens konsekvenser og effekten af de milliardstore hjælpepakker, som regeringen og Folketinget har lanceret de seneste tre måneder.

»Vi kan se, at det er de mest trængte virksomheder, der har benyttet sig af muligheden for at sende ansatte hjem med løn. Og vi kan se, at disse virksomheder har fyret langt færre end tilsvarende firmaer, der ikke søgte kompensation. Så vi kan konkludere, at hjælpepakkerne virker i det, at rigtigt, rigtigt mange ansatte har undgået en fyring på grund af denne hjælp til virksomhederne,« siger Morten Bennedsen.

Han er professor i økonomi ved Københavns Universitet (KU) og en af forskerne bag undersøgelsen, som er baseret på svar fra 10.645 danske virksomheder. Foruden Morten Bennedsen er undersøgelsen udarbejdet af forskere fra CBS og to amerikanske universiteter.

Mange har søgt

Den omfattende undersøgelse viser, at 38 procent af virksomhederne har benyttet sig af den ordning, der giver mulighed for at søge lønkompensation til hjemsendte medarbejdere. Samtidig har næsten en ud af fire virksomheder søgt om støtte til dækning af faste omkostninger.

Morten Bennedsen, professor i økonomi ved Københavns Universitet

»Der er to niveauer i det her: Har vi fået noget for pengene? Ja, vi har fået noget pengene. Har det været for dyrt? Det ved jeg ikke. Det er svært at sige.«


Undersøgelsen viser også, at 35 procent af virksomhederne har søgt om udskudt betaling af A-skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag.

Men modsat kompensationsordningerne ser forskerne ikke en klar sammenhæng mellem udskudte betalingsfrister og virksomhedernes evne til at undgå fyringer.

Det er »problematisk«, mener forskerne. For de beløb, som virksomhederne kan råde over ved at udskyde betalingerne til Skat, er op mod 180 mia. kroner og dermed langt højere end de lidt over otte milliarder kroner, der er afsat til lønkompensation.

Morten Bennedsen understreger, at der kan være gode grunde til, at de udskudte betalingsfrister ikke umiddelbart ser ud til at have holdt hånden under beskæftigelsen. Måske er effekten endnu ikke målbar, eller måske er formålet med de udskudte frister primært at undgå konkurser snarere end at undgå fyringer, fremhæver han.

»Men der ligger en opgave i at dokumentere virkningen i de her enorme skatteprogrammer. Jeg vil ikke sige, at de ikke virker. Det kan man ikke sige efter tre måneder. Men med det data, vi har til rådighed nu, har vi svært ved at se en effekt,« siger Morten Bennedsen.

Han understreger, at den udskudte betaling af A-skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag »på papiret« er en håndsrækning, der ikke koster staten noget. Pengene skal jo tilbagebetales senere.

»Men man skal nok være i meget god tro, hvis man regner med, at alle pengene kommer tilbage,« siger Morten Bennedsen.

»Har vi fået noget for pengene?«

På samme måde mener Morten Bennedsen, at det er for tidligt at fælde endelig dom over ordningen om lønkompensation. For nok peger undersøgelsen på, at ordningen har holdt hånden under 81.000 job, men til en pris på over otte mia. kroner, skulle det også gerne være tilfældet, fremhæver professoren.

»Der er to niveauer i det her: Har vi fået noget for pengene? Ja, vi har fået noget for pengene. Har det været for dyrt? Det ved jeg ikke. Det er svært at sige,« siger Morten Bennedsen.

Den nuværende ordning står til at udløbe 29. august. Herefter skal virksomheder i højere grad stå på egne ben, og det kan føre til en kraftig stigning i både antallet af konkurser og ledige. Det har flere eksperter og økonomer tidligere vurderet over for Berlingske.

Eksempelvis vurderer KPMG, at op mod 4.200 aktive virksomheder kan gå konkurs i år. Det alene vil føre til 50.000 flere arbejdsløse, vurderer konsulent- og revisionshuset.

Trods de udfordrende udsigter tegner den nye forskerundersøgelse dog et billede af et erhvervsliv, der holder humøret højt.

»Når vi spørger direktørerne, så har de en forbløffende stor tro på, at de nok skal klare sig igennem krisen. Samtidig er det 40 procent, der siger, at det gået uændret eller godt. Der er stadig en rigtig stor del af virksomhederne,« siger Morten Bennedsen.