Ny dom over boligmarkedet. Det er ikke avisoverskrifter, der bestemmer

Boligmarkedet har været udsat for store kastevinde i det forgangne år, og ikke mindst i hovedstadsområdet har de nye ejendomsvurderinger været en joker. Nye tal for boligpriserne viser, at det er andet end avisoverskrifter, der driver boligmarkedet. 

Boligmarkedet er sluppet nådigt gennem en periode med renteforhøjelser og uro om nye ejendomsvurderinger. Mathias Svold

Spol tiden et år tilbage. Kig ud over boligmarkedet. Og tag så en dyb indånding.

Det Økonomiske Råd og alle danske bankøkonomer forudså store fald i beskæftigelsen. Regeringen havde netop præsenteret sit nye program, hvor »krise« var det gennemgående tema. Den Europæiske Centralbank (ECB) var midt i en serie af renteforhøjelser, som ingen danske bankøkonomer havde forudset.