Udbyttesvindlen, der har kostet den danske statskasse mindst 12,7 mia. kroner, var ifølge ny bog baseret på et enkelt setup, hvor ikkeeksisterende aktier kørte i ring mellem købere, sælgere og tredjeparter, uden at nogen af dem på noget tidspunkt skulle have penge op af lommen.

Karrusellen bestod af et virvar af transaktioner, der tjente som dokumentation for, at karruseldeltagerne kunne forlange udbytteskat refunderet af Skat. Fra sensommeren 2012 kørte karrusellen med stadig større fart frem til august 2015, da Skat huggede bremsen i og standsede udbetalingerne af refusion af udbytteskat.