Den nye amerikanske centralbankchef, Jerome H. Powell, bliver en dyr herre for de danske boligejere. Midt i juni vil der med stor sandsynlighed endnu engang blive skruet op for den amerikanske rente, og det vil fortsætte ind i 2019. Derved vil den amerikanske rente blive næsten fordoblet i forhold til det nuværende niveau på 1,75 pct.
Og det vil de danske boligejere kunne mærke. Den højere amerikanske rente vil være med til at presse renten på de fastforrentede danske boliglån op på omkring 2,5 pct. til tre pct. - en halv til en hel pct. mere end i dag.
Sådan lyder spådommen fra en række økonomer i en rundspørge fra Berlingske Business. I alt otte bankøkonomer og Dansk Industri siger i kor, at Den Amerikanske Centralbank, Fed, på det næste møde midt i juni vil hæve renten med 0,25 procentpoint.
Herefter er der ikke helt enighed om, hvor aggressivt Fed vil gå frem. Fed skal styre den amerikanske pengepolitik efter at nå fuld beskæftigelse. Med en ledighed på fire pct. kan Fed sætte flueben ved det punkt. Derudover skal Powell og hans folk ramme en inflation på to pct.
Oveni kommer det løstgående missil, som er en meget ekspansiv finanspolitik fra den amerikanske præsident, Donald Trump. Når vi ser bort fra nogle år i finanskrisen, er han på vej til at skabe det største amerikanske budgetunderskud siden Anden Verdenskrig blandt andet på grund af skattelettelser til virksomhederne.
Trump gør det usikkert
Hos svenske Handelsbanken mener cheføkonom Jes Asmussen, at Fed hæver renten yderligere tre gange i år og to gange til næste forår.
»Det afgørende bliver, om den finanspolitiske stimulans skubber så meget til økonomien, at risikoen for en overophedning bliver mere reel. Det er især lønudviklingen og dens afsmittende effekter på inflationen, som vil være styrende,« siger Jes Asmussen.
»I vores risikoscenario ser vi, at inflationen stiger mere, end hvad der er forventet lige nu, som kan føre til endnu mere aggressive renteforhøjelser fra Fed,« siger Jes Asmussen.
Chefstrateg i Nykredit Frederik Engholm er enig i, at det er meget usikkert, hvordan Trumps skub til økonomien kommer til at virke.
»Lempelsen af finanspolitikken kommer til at virke med forsinkelse. Indtil videre kan vi se, at selskabsskattelettelserne betyder, at virksomhederne bruger en del af gevinsten på aktietilbagekøb og større dividende til ejerne,« siger Frederik Engholm.
»Og hvis de blot sparer gevinsten op, får finanspolitikken ingen virkning. Men det kan stadig vise sig, at virksomhederne begynder at investere noget mere, og så giver det mere kul på økonomien,« siger Frederik Engholm.
Påvirket af europæisk rente
Skruer man tiden lidt tilbage, begyndte renteforhøjelserne i USA i denne omgang tilbage i december 2015. Det skete efter en række meget hidsige rentenedsættelser lige efter finanskrisen. Det betød, at renten i USA gennem en række år var nede på 0,25 pct., hvilket er historisk lavt.
Over en bred kam påpeger flere af økonomerne, at de fastforrentede boliglån i Danmark bliver påvirket af andet end Fed. Normalt siger man, at USA har stor indflydelse på de lange boliglån herhjemme, mens Den Europæiske Centralbank, ECB, har stor indflydelse på renten på flekslånene.
I modsætning til Fed har ECB kun ét mål at styre efter, og det er inflationen.
»Det store spørgmål er, hvor meget kommer rentestignigner i USA direkte til at påvirke Danmark. Det kommer til at afhænge af inflationsudviklingen i Europa og ECBs pengepoltiik. Lige nu mener ECB ikke, at de lange renter i Europa skal stige ret meget,« siger cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Signe Roed-Frederiksen.
»Men kommer vi i en sitaution, hvor inflationen stiger mere end målsætningen på to pct., vil ECB sætte renten hurtigere op, end markedet forventer, og det vil være med til at presse både de lange og de korte renter i Danmark op,« siger Signe Roed-Frederiksen.
