Nu kommer de helt tunge profiler på banen: Sådan bliver Danmark den største vinder efter krisen

Vi bør bruge coronakrisen som en mulighed frem for at kravle i fosterstilling og lade de økonomiske tæsk vælte ned over os. Derfor bør regeringen sætte sig et mål om, at Danmark skal være det land i EU, som forbedrer sin konkurrenceposition mest under krisen, lyder det fra en række fremtrædende personer i erhvervslivet.

Coronakrisen kom som et granatchok for danske lønmodtagere og virksomheder.

Og selv om regeringen og Folketinget har forsøgt at afbøde de umiddelbare og værste konsekvenser her og nu, er den økonomiske krise i coronaens agterbølge langt fra slut.