Noget nyt er ved at ske. Noget, som yngre italienere aldrig har prøvet

Italien er igen underlagt strenge coronarestriktioner, men selv i støvlelandet er det de sidste krampetrækninger. Forude venter et brag af en turistsæson, der kan skabe mere medvind til den italienske økonomi og dermed flere job. Faktisk er der en helt usædvanlig optimisme i Italien. Det er nyt.

Italien har indført hårde restriktioner mod uvaccinerede, men det er ikke noget, der for alvor vil afspore genopretningen af økonomien. Filippo Monteforte/AFP/Ritzau Scanpix

Italien bevæger sig i disse dage med museskridt hen mod valget af en ny præsident. Udfaldet har ikke kun betydning for Italien, men kan også have stor indvirkning på resten af EU.

For politisk uro i Italien har en skræmmende tendens til at hive resten af Europa med sig ned. Italiens statsgæld, der er steget til 156 procent af BNP i coronatiden, er den næststørste i euroområdet og en af de højeste i verden. 2.700 milliarder euro eller over 20.000 milliarder kroner skylder Italien væk.