En nedgang og en afmatning truer danskerne og den danske økonomi hen over efteråret. Sammen med den skyhøje inflation har det sendt danskernes humør helt ned i kulkælderen.

Men der er én ting, danskerne foreløbig ikke er blevet bange for, og det er arbejdsløshed. Det er faktisk et stærkt kort for den danske økonomi her i det begyndende stormvejr.

En undersøgelse, som YouGov har udført for Danske Bank, viser, at 76 procent af dem, der er i arbejde, »slet ikke« eller kun »i mindre grad« er bekymrede for at miste deres arbejde. Kun ni procent af dem er »i høj grad« eller »i meget høj grad« bekymrede.

»Det er meget positivt. Først og fremmest er arbejdsmarkedet meget stærkt. På rigtig mange arbejdspladser kan medarbejderne se, at de ikke kan skaffe de folk, som de har brug for. Det får nok mange til at tænke, at hvis jeg bliver fyret, så vil det ikke være så svært at få noget andet,« siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.

Den dårlige stemning

Dermed er det tydeligt, at danskerne er mere bekymrede for inflationen end for ledigheden. De seneste tal for forbrugertilliden viste, at den i juli kom ned på minus 25,6 og er dermed omtrent den samme som i juni, da den lå på minus 24,8.

Det er rekordlavt.

Fredag kom der nye tal for arbejdsløsheden fra Danmarks Statistik, og de viste, at ledigheden steg i juni for anden måned i træk og er nu kommet op på 73.300 fuldtidspersoner. Hvilket dog stadig er historisk lavt.

Las Olsen fremhæver, at den manglende frygt for ledighed udover den meget lave arbejdsløshed også hænger sammen med, at det danske arbejdsmarked generelt er meget dynamisk.

»Selv i de dybeste krisetider er der masser af mennesker, som finder nye job. De fleste har den holdning, at det nok skal gå. De fleste af dem, der ikke har andre problemer end ledighed, vil før eller senere finde et nyt job. Ikke alle, men de fleste,« siger Las Olsen.

Han understreger samtidig, at det kan være lidt af et paradoks, at vi er mere nervøse for inflationen, end vi er for at miste vores job. De økonomiske konsekvenser ved at miste jobbet er langt større end problemerne med den skyhøje inflation.

Men frygten for inflationen skal helst ikke brede sig til også at blive en frygt for at miste jobbet.

»Forbrugertilliden måler, hvor mange der er bekymrede, men ikke hvor bekymrede de er. Prisstigningerne rammer alle, og det rammer ens privatøkonomi, men slet ikke i samme omfang, som hvis man bliver ledig,« siger Las Olsen:

»Derfor kan man godt være nervøs for, at hvis arbejdsløsheden begynder at stige, så kan frygten for blive ledig også blive større. Hvis det bliver tilfældet kan forbruget begynde at reagere negativt på den dårlige stemning.«

Farten er faldet

Las Olsen fremhæver, at den opbremsning i økonomien, vi er på vej ind i, næsten er med vilje. Rentestigningerne fra de store centralbanker er med til at udløse den, men det er nødvendigt for, at vi kan få bugt med inflationen.

I en kommentar til de nye tal for ledigheden fremhæver Lisette Rosenbeck Christensen, økonom i Arbejdernes Landsbank, at risikoen for, at vi kommer til at stå over for en ny virkelighed på arbejdsmarkedet og i dansk økonomi er stor i øjeblikket.

»Billedet for fremtiden er sløret lige nu, om end vi på nuværende tidspunkt dog er fortrøstningsfulde på dansk økonomis vegne,« siger hun.

»Trods stigningen ligger ledigheden fortsat lavt og meget tæt på bunden fra 2008. Aktiviteten er fortsat høj på arbejdsmarkedet, selvom farten er faldet en anelse på det sidste. Jobopslagene viser sig fortsat fra sin høje side, og mange virksomheder melder fortsat om mangel på arbejdskraft,« siger Lisette Rosenbeck Christensen.