Senere i denne uge – måske allerede torsdag – kan skatteminister Morten Bødskov (S) efter alt at dømme præsentere en revideret aftale om boligskat.

Der har de seneste uger været forhandlet i forligskredsen bag boligskatteaftalen fra 2017, og ifølge Berlingskes oplysninger kan en aftale være tæt på at lande. Kun et enkelt parti mangler at tilslutte sig aftalen, der – hvis den lander, som den ser ud nu – kan give boligejerne skattelettelser allerede fra 2021, lyder det.