Lovforslag gav forkert indtryk af kontrol med udbytteskat

I 2012 vedtog Folketinget et lovforslag, der udvidede Skats mulighed for at tjekke, om udenlandske aktionærer havde ret til at få refunderet udbytteskat fra Danmark. Men lovforslaget gav et misvisende indtryk af kontrollen med udbytteskat, kom det tirsdag frem i Undersøgelseskommissionen om Skat.

pix retten
Afhøringerne i Undersøgelseskommissionen om Skat foregår i Retten i Frederiksberg. Første afhøring af de 106 indkaldte vidner i den del af sagen, der vedører udbytteskat, var i marts. Den sidste afhøringsdag er i december. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Da Folketinget i juni 2012 vedtog loven med det lange navn – lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love – skete det på et delvist misvisende grundlag.

Det kom frem under dagens afhøring i Undersøgelseskommissionen om Skat. Her var tidligere afdelingschef i Skat, Lisbeth Rømer, indkaldt til at afgive forklaring om skandalen med udbytteskat, hvor den danske statskasse i en årrække blev lænset for mere end 12 mia. kr. frem til sensommeren 2015.

Loven, der blandt andet skulle sikre, at der ikke skete uretmæssig tilbagebetaling af udbytteskat til udenlandske aktionærer i danske selskaber, gav indtryk af, at der i Skat foregik et grundigt arbejde med at kontrolllere forudsætningerne for udbetalingen af refusion af udbytteskat. Men det var ikke tilfældet, kom det frem i retten.

Eksempelvis står der, at der i bemærkningerne til lovforslaget i den bagved liggende betænkning, at der i forbindelse med refusion af udbytteskat »ofte skal foretages tilbundsgående undersøgelser af eksempelvis koncernstruktur og overliggende ejerforhold«.

Hvem er forfatteren?

»Folketinget bibringes en opfattelse af, at der sker en sagsbehandling,« konstaterede kommissionens udspørger, advokat Jens Lund Mosbæk, og kiggede spørgende på Lisbeth Rømer.

»En sådan skete ikke,« lød det fra Lisbeth Rømer, der lighed med tidligere vidner i sagen heller ikke kunne kaste lys over, hvem der havde forfattet teksten i lovforslaget.

Hun havde forinden fortalt, at det stort ikke var muligt at kontrollere eller afstemme noget som helst i forbindelse med refusion af udbytteskat til udenlandske aktionærer.

»Problemet opstod allerede i 80erne, da man overgik fra papiraktier til edb-aktier, fordi man fokuserede på danske skatteydere, og så glemte man de udenlandske aktieejere. Man samlede dem i lande eller banker, og man anede ikke, hvem der var aktionærer. Det betød, at vi ikke kunne kontrollere det,« forklarede hun blandt andet.

Kunne ikke få kontrolbeføjelser

Hun fortalte, at hun i årevis råbte op om problemerne og efterlyste kontrolbeføjelser og ditto kompetencer til afdelingen, men at det gang på gang blev afslået, fordi udbytteskatteområdet lå i regnskabsafdelingen og blev opfattet som en bogholderifunktion, og det indebar ikke mulighed for at få kontrolbeføjelser.

»Det var forkert at placere udbytte i regnskab. Vi ville gerne have siddet tæt op ad Indsats/Kontrol, og det gjorde vi også opmærksom på. Men der var ikke så meget at gøre. Vi bad om flere kontrolbeføjelser. Men vi fik at vide, at vi var bogholderifunktion, så vi havde ikke brug for kontrolbeføjelser,« forklarede hun.

Lisbeth Rømer arbejdede med udbytteskatteområdet fra 2002 til sin pensionering som 70-årig i 2013. Hun fortalte i Retten i Frederiksberg, hvor afhøringerne foregår, at hun forsøgte at gøre andre afdelinger i Skat interesserede i problemerne med udbytteskat, men at det blev sværere efter en omstrukturering i 2009, der marginaliserede afdelingen yderligere. Det lykkedes hende dog at få området Indsats til at gennemføre et pilotprojekt på udbytteområdet for skatteåret 2008.

Indsats undersøgte 1.500 selskaber, hvoraf 160 selskaber endte med en forhøjelse på i alt 58 mio. kr. Men selv om det gav penge i statskassen, blev projektet ikke videreført.

»Det var en onetimer,« som Lisbeth Rømer forklarede.

Holdt meget skidt fra døren

Gennem årene blev udbytteskatteområdet – lige som resten af Skat – løbende beskåret, og Rømer fortalte, at ressourcerne var så knappe, at hun som afdelingsleder selv måtte tage del i det manuelle tastearbejde i spidsbelastningssituationer side om side med jobsøbende, der blev hyret til at hjælpe med tastearbejdet.

Kommissionsformand Michael Ellehauge, der ind i mellem også stiller spørgsmål til vidnerne under afhøringerne, ville vide, om Lisbeth Rømer var opmærksom på den førnævnte lov og den bagvedliggende betænkning, som blandt andet gav Skat en længere frist for refusion af udbytteskat, men også lagde op til, at »skattemyndighederne fremover vil øge fokuseringen og kontrollen vedrørende kildeskatter.«

»Selvfølgelig var jeg opmærksom på den, for den ændrede fristen fra 30 dage til seks måneder. men med den bemanding, vi havde, skete der ikke noget. Vi sad færre og færre og kæmpede bare for at holde dagen og vejen. Vi var et engageret team, og vi holdt rigtig meget skidt fra dørene på grund af vores engagement, men vi kunne ikke vide alt, når vi ikke havde mulighed for at tjekke det. Det var os, der udbetalte, men vi havde ikke mulighed for at gøre mere, og der var ikke desværre ikke interesse for det andre steder end hos os,« sagde hun.