Londons store dilemma: Trump eller Bruxelles?

Valget af Donald Trump til USAs næste præsident skaber helt særlige problemer for Storbritannien. For med Brexit står man i et tomrum mellem de to store handelsblokke. Hvis premierminister Keir Starmer vil skabe vækst, kan han blive tvunget til hårde valg. 

Storbritanniens vej mod lavere renter kompliceres af regeringens forsøg på at pumpe købekraft ind i økonomien. Kevin Coombs/Reuters/Ritzau Scanpix

Da den britiske centralbank, Bank of England, 6. november satte renten ned, var det med en let løftet pegefinger. For selvom der er fremskridt i at få inflationen ned, er der mange ting, der ikke er helt på plads.

Derfor var der også ét af de ni medlemmer i bankens rentekomité, der ville holde renten på fem procent i stedet for at sætte den ned til 4,75 procent.