Løgismose Meyers køber kendt kantinekæde

Den danske madvirksomhed Løgismose Meyers er gået på opkøbsjagt og har siden sommer købt to virksomheder, der skal være med til at løfte omsætningen.

Løgismose Meyers' adm. direktør, Jesper Uggerhøj, kan lægge næsten et trecifret millionbeløb oven i omsætningen efter købet af to kantinevirksomheder. PR-foto: Helle Moos

De har længe konkurreret om, hvem der kunne få lov til at servere frokost for københavnerne i hovedstadens store kantiner. Men nu slår to markante spillere inden for kantinedrift sig sammen.

Løgismose Meyers, der driver Meyers Kantiner, har købt konkurrenten Hahnemanns Køkkens syv kantiner, der er stiftet af den kendte kok og kogebogsforfatter Trine Hahnemann.