Kronens nye vogter: Renten kan blive mere negativ, end vi troede

Vi er er blevet mere afhængige af at have et indestående i banken på grund af digitale betalinger. Det er afgørende for, hvor negativ renten kan blive.

Signe Krogstrup begynder mandag 2. november som nationalbankdirektør, hvor hun kommer til at sidde i direktionen sammen med Lars Rohde og Per Callesen. Signe Krogstrup får blandt andet ansvaret for at holde vores fastkurspolitik på sporet.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Bodil Nyboe Andersen sad solidt som direktør for Danmarks Nationalbank i en årrække og uddelte flere gange advarsler til boligejerne om, at hvis kronen kom i fare, så blev renten sat op, uagtet at det vil ramme familierne med rentetilpasningslån.

Bodil Nyboe Andersen stoppede tilbage i 2005, og i de senere år har stadig flere boligejere sikret sig via fastforrentede lån. Men beskeden fra Nationalbanken er stadig den samme. Forsvaret af kronen er vigtigere end boligejernes økonomi.

Det forsikrer Signe Krogstrup. Efter Bodil Nyboe Andersen bliver hun fra på mandag den første kvinde i toppen af Nationalbanken, når hun sammen med Lars Rohde og Per Callesen kommer til at udgøre Nationalbankens direktion og dermed skal være med til at styre landets pengepolitik.

I det job får Signe Krogstrup ansvaret for afdelingerne Økonomi og Pengepolitik, Bank og Marked samt Sekretariat og Kommunikation. Derved får hun ansvaret for en række tunge opgaver som at sørge for fastkurspolitikken, styre valutareserven, sælge statsobligationer, så regeringen kan finansiere statsgælden, og analysere regeringens økonomiske politik.

Signe Krogstrup kom til Nationalbanken i 2019, og hun træder ind i direktionen i en periode, der er blevet kaldt verdenshistoriens største finansielle eksperiment med en ekstremt ekspansiv pengepolitik og en negativ rente i eurolandene og i Danmark.

Berlingske møder Signe Krogstrup i Nationalbankens midlertidige hovedsæde på Langelinie Allé i København.

Hun passer fint ind blandt de normale topfolk hos Nationalbanken med nogle meget afmålte og til en vis grad meget teoretiske svar på de forskellige spørgsmål i interviewet.

Signe Krogstrup, direktør i Nationalbanken

»Hvis renten og inflationen fortsat er lav, kan den nuværende pengepolitik godt blive normalen.«


Direkte adspurgt vil hun ikke afvise, at det unormale med den meget ekspansive pengepolitik godt kan ende med at blive det normale i fremtiden.

»Hvis renten og inflationen fortsat er lav, kan den nuværende pengepolitik godt blive normalen,« siger Signe Krogstrup.

Større ulemper

For danskerne har den negative rente haft den betydning, at bankerne har indført negative renter for indestående over et vist beløb. Senest har Sydbank sænket beløbet, så indestående på over 100.000 kr. bliver mødt med en negativ rente. Og fra Sydbank lyder beskeden, at endnu flere kunder fremover kan blive mødt med en negativ rente.

Signe Krogstrup fremhæver, at den negative rente for Nationalbanken er vigtig for at sikre fastkurspolitikken, og i den sammenhæng er der ingen ulemper ved den. Men Signe Krogstrup erkender, at der er en grænse for, hvor langt renten kan komme ned.

»Den nedre grænse for den negative rente er, når alle begynder at tage deres penge ud af banken for i stedet at holde kontanter, hvor renten er nul. Den nedre grænse er der et sted, men dér er vi heldigvis ikke endnu. Der har været spekuleret meget i, hvor den grænse ligger, men det har også vist sig, at der helt klart er nogle større ulemper ved at gå over i kontanter, end vi regnede med,« siger Signe Krogstrup.

»Vi er blevet vant til at bruge vores indlån til at betale med digitalt. Det har stor betydning. Hertil kommer, at det er usikkert at holde kontanter, og det er også et spørgsmål om opbevaring og forsikringen. Så grænsen for, hvor negativ renten kan blive, ligger lavere end tidligere,« siger Signe Krogstrup.

Hun indrømmer, at en problemstilling ved de negative renter herhjemme kan blive, at opsparerne begynder at investere pengene i stedet for at have dem stående på en indlånskonto og dermed måske tager en risiko, de ellers ikke vil have.

»Det er generelt sådan med pengepolitikken, at man altid skal holde øje med, at den risikotagning, der er, ikke bliver for stor, men det er ikke entydigt, at vi står over for et stort problem på det område,« siger Signe Krogstrup.

Hun fremhæver, at kanaliseringen af de negative renter over til de private bankkunder er noget, vi slet ikke har set i samme omfang i andre europæiske lande.

Boligmarkedet har overrasket

Når det gælder analyserne af den danske økonomi, så har Nationalbanken i lighed med alle andre prognosemagere været på dybt vand, da coronakrisen og nedlukningen af den danske økonomi ramte. Helt usædvanligt udsendte Nationalbanken i april nogle scenarier for, hvordan det kunne komme til at gå under krisen. Der var ikke tale om en egentlig prognose.

Signe Krogstrup påpeger, at forholdene nu er ved at blive mere normale, men en af de ting, der for alvor har overrasket under coronakrisen, er boligmarkedet – og heldigvis i en positiv retning.

»Coronakrisen gjorde, at der opstod en enormt stor usikkerhed. Normalt når vi har stor usikkerhed og tilbagegang, så rammer det boligmarkedet. Men hjælpepakkerne holdt hånden under ledigheden, og samtidig var der den meget lave rente,« siger Signe Krogstrup.

»Vi har generelt set, at boligmarkedet har klaret sig godt på tværs af landene. Det hænger også sammen med, at folk har siddet mere hjemme og arbejdet. Det private forbrug kom ret hurtigt tilbage på niveau, men der er sket en ret stor forskydning, hvor boligefterspørgslen er steget,« siger Signe Krogstrup.