Konservative frygter lempet budgetlov: »Vi har nok ikke så stor tiltro til, at politikerne vil kunne styre frie tøjler«

De Radikale er åbne over for at give regeringen mulighed for at køre med større offentlige underskud ved at lempe budgetloven. De Konservative er ikke umiddelbart med på ideen, mens regeringen er ved at regne på det.

Finansministeriet med Nicolai Wammen i spidsen er i øjeblikket ved at regne på og analysere, om der skal laves ændringer af budgetloven, der giver en stram styring af de offentlige udgifter.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Skal Mette Frederiksen (S) og regeringen have lov til at køre med større budgetunderskud under kriser som den nuværende? Fra finansminister Nicolai Wammen (S) lyder det, at regeringen er ved at regne på, om der skal ske noget med den snart ti år gamle budgetlov, der fordrer en stram styring af de offentlige udgifter. Det er dermed den første melding fra regeringen, før en eventuel budgetlov skal behandles af Folketinget.

Meldingen kommer, efter at overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard og Danmarks Nationalbank i Berlingske opfordrede regeringen til at lempe budgetloven, som blev vedtaget tilbage i 2012 under den daværende socialdemokratiske regering med Helle Thorning i spidsen. Fra de øvrige partier i Folketinget er der blandede holdninger til den opfordring.

I dag betyder loven, at underskuddet på den strukturelle saldo højst må være på 0,5 procent af BNP. Den strukturelle saldo er groft sagt den faktiske saldo på de offentlige finanser renset for konjunkturudsving.

Overvismanden og Nationalbanken mener, at regeringen godt kan sætte en grænse på én procent af BNP som tilladt af EU.

»Regeringen har gennem krisen ført en økonomisk politik, hvor vi på den korte bane stimulerer økonomien massivt og holder hånden under tusindvis af arbejdspladser. Men samtidig på den længere bane viser vejen tilbage til balance på de offentlige finanser igen,« hedder det i et e-mailsvar fra finansminister Nicolai Wammen.

»Det har vi gjort inden for rammerne af budgetloven, som grundlæggende fungerer godt, og sikrer, at pengene passer. I den kommende revision skal vi selvfølgelig se på, om der er steder, hvor den kan blive bedre, og derfor er vi lige nu i gang med en række grundige faglige analyser af budgetloven. Før vi har set resultatet af dem, er det for tidligt at sige, om der er ting, som skal ændres,« hedder det videre.

Sammenhæng mellem indtægter og udgifter

Finansministeriet understreger samtidig, at der er planlagt en ekspansiv finanspolitik i år for at understøtte den danske økonomi under coronakrisen. Det samme gjaldt for 2020. Regeringens beregninger viser, at den førte politik understøtter beskæftigelsen med 79.000 personer i 2020, op mod 55.000 personer i 2021 og 44.000 personer i 2022.

Samtidig vil regeringen fastholde 2025-planen, som medfører, at der skal være balance på den strukturelle saldo i 2025. Det betyder med andre ord, at »varige tiltag skal finansieres«.

Carl-Johan Dalgaards anbefaling om at lempe budgetloven skyldes primært, at den strukturelle saldo er en svær størrelse at måle. Risikoen for at føre en fejlslagen økonomisk politik i en situation som coronakrisen er derfor til stede, og når EU tillader et underskud på den strukturelle saldo svarende til én procent af BNP, er det det mindst bureaukratiske at gøre, mener Carl-Johan Dalgaard, der i lighed med Nationalbanken understreger, at han mener, at budgetloven skal bevares.

I et svar til Folketinget er det for nylig blevet understreget, at revisionen af budgetloven er en af de ting, der er udskudt til næste Folketingssamling. Det skyldes, at Folketingsarbejdet kører for nedsat blus som følge af corona.

Hos De Konservative er man »skeptisk« over for at sænke underskudsgrænsen til én procent.

Rasmus Jarlov, finansordfører for Det Konservative Folkeparti

»Vi er bange for, at man fjerner motivationen til at føre en ansvarlig og mådeholden økonomisk politik.«


»Vi er bange for, at man fjerner motivationen til at føre en ansvarlig og mådeholden økonomisk politik. Det er selvfølgelig vigtigt, at vi har mulighed for at stimulere økonomien, men det også vigtigt, at vi holder fast i, at der skal være sammenhæng mellem udgifter og indtægter,« siger De Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov.

»Vi er helt med på, at vi skal bruge nogle penge her under coronakrisen, men vi har nok ikke så stor tiltro til, at politikerne vil kunne styre frie tøjler. Derfor er vi glade for budgetloven. Den har tjent os godt gennem årene,« siger Rasmus Jarlov.

Hos De Radikale er man ikke afvisende over for vismændenes forslag. Finansordfører Andreas Steenberg understreger dog, at en lempelse ikke må føre til en uhæmmet vækst i de offentlige udgifter.

»Det er ikke en prioriteret for Radikale Venstre at gældsætte landet mere, så det her er bestemt ikke en mærkesag for os. Men vi vil ikke afvise, at det kunne være en del af en samlet økonomisk plan, når vismændene nu synes, at man godt kan gøre det. Men det skal kombineres med nogle reformer, der skaffer noget arbejdskraft og sikrer, at økonomien er holdbar på lang sigt,« siger Andreas Steenberg, der opfordrer regeringen til at lave en økonomisk 2030-plan.

Det er ikke lykkedes Berlingske at få en kommentar fra Venstre til spørgsmålet om en lempelse af budgetloven.