Kong Dollar genopstår: Derfor bliver USA-ferien nu dyrere

Dollaren stryger til vejrs og koster nu 6,42 kroner. Det er over et år siden, at den amerikanske valuta var så dyr, og strateger forudser, at vi slet ikke har set slutspillet endnu.

Dollaren er populær i øjeblikket, og det har sendt den op i en kurs på over 6,4 kroner.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Eva Hambach/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fra november kan du endelig rejse til USA igen, men står turen på shopping og masser af restaurantbesøg, skal du regne med at have ekstra penge op af lommen.

Dollaren er nemlig strøget til vejrs de seneste måneder, og analytikerne tror ikke, vi har set det sidste til dens fremmarch. I denne uge er »Kong Dollar« – som den populært bliver kaldt, fordi den er verdens førende valuta – hoppet op i en kurs på 6,42 kroner, hvilket er den højeste kurs i over et år. En cocktail af usikkerhed omkring den kriseramte kinesiske ejendomsgigant Evergrande, en afmatning i de økonomiske nøgletal og ikke mindst udsigten til strammere pengepolitik i USA har gjort dollaren attraktiv, forklarer Andreas Steno Larsen, chefvalutastrateg hos Nordea.

»Det handler i høj grad om, at den amerikanske pengepolitik bliver strammet op væsentligt før andre steder. Centralbanken sagde på sit seneste møde, at der skal bare én god jobrapport til, før den begynder at neddrosle sine obligationsopkøb. Det er for mig et stærkt signal om, at dollaren skal styrkes, og det er det, markedet reflekterer,« siger han.

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, køber i øjeblikket obligationer for 120 milliarder dollar om måneden som en del af bankens gigantiske støtteprogram for at holde hånden under finansmarkedet og økonomien under coronapandemien. Samtidig er renten rekordlav i et spænd mellem nul og 0,25 procent.

Ved sit pengepolitiske møde i sidste uge sagde Federal Reserve-chef Jerome Powell imidlertid, at banken er klar til at neddrosle sit opkøbsprogram fra november, såfremt økonomien fortsætter med at se stærk ud. Det indebærer blandt andet den månedlige jobrapport – også kendt som »kongetallet«. Derudover signalerede bankens medlemmer, at de er klar til at hæve renten allerede fra 2022 i stedet for 2023 som tidligere forventet.

»Markant« optur

Allerede inden mødet i sidste uge var dollaren begyndt at kravle opad. Tilbage i maj kostede en dollar »kun« godt seks kroner, hvilket betyder, at den er steget seks procent på fire måneder. Meget af stigningen er kommet i september, hvor den er styrket næsten tre procent over for den danske krone.

»Hvis du kigger på udsvingene de senere år, er den nuværende stigning ret markant. Valutaudsving har været lave, fordi vi har haft nulrentepolitik i stort set alle lande. Valutaer er i høj grad drevet af forskellen i renteniveauer og pengepolitik, og der har i mange år ikke været den store forskel. Alle har været i samme båd,« siger Andreas Steno Larsen.

»Men nu tyder det endelig på, at der kan komme lidt forskel på, hvordan centralbanker agerer på tværs af kloden, og det skal nok skabe lidt valutaudsving. Det gør det altid,« tilføjer han.

I øjeblikket er det blandt de store centralbanker kun den amerikanske, der har lagt an til en reel opstramning i den ultraløse pengepolitik. Derfor forudser Nordeastrategen, at dollaren vil stige yderligere og formentlig komme op på 6,70 kroner inden nytår. Samtidig tror han, at usikkerheden omkring den økonomiske vækst vil støtte dollaren, der blandt investorer er kendt som en »sikker havn«, hvor man kan søge tilflugt i tider med turbulens.

»Generelt er der frygt for, at vi får et lavvækstscenario næste år, og det betyder, at markedet skal handle på et meget uroligt sted. Det er klart også dollarpositivt,« siger Andreas Steno Larsen.

»Dollaren fungerer som en sikker havn på grund af markedets størrelse og sikkerhed. Derudover er der mange gældstagere, der har gæld i dollar, så i et usikkert scenario sikrer de sig, at de har nok likviditet til deres betalinger i dollar, hvilket markedet også reagerer på.«

Nordea er ikke alene om at forudsige en sprudlende vinter for den amerikanske valuta. Danske Bank hævede i mandags sin dollarprognose, så banken nu regner med, at en dollar koster mellem cirka 6,50 og 6,80 kroner inden for et år.

Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Harald Bie er enig i, at dollaren godt kan styrkes lidt mere herfra, men peger også på, at valutakurserne ikke lever isoleret fra den politik, som centralbankerne fører.

»Når dollaren styrkes, bliver euroen svagere. Det vil – alt andet lige – gøre importerede varer dyrere i euroområdet. Dermed kommer der endnu et inflationært pres, som Den Europæiske Centralbank skal forholde sig til,« siger han, og fremhæver også de politiske aspekter:

»Dertil kommer, at en stærkere dollar og et stigende amerikansk handelsunderskud er politisk betændt for præsident Joe Biden, der nemt kan beskylde ECB for at manipulere euroen svagere, hvilket jo sådan set er rigtigt. Derfor skal man være forsigtig med at tro, at dollaren bare styrkes i lige linje herfra.«