Kommuner raser over Bødskovs udskydelse af ny boligskat

Kommunerne er havnet i en klemme, efter at skatteministeren har udskudt de nye boligskatter til 2024. Udskydelsen kan koste kommunerne over en halv milliard kroner. KL-formand kalder udskydelsen »højst overraskende«.

Skatteminister Morten Bødskovs (S) udskydelse af de nye boligskatteregler med tre år er tydeligvis kommet bag på kommunerne, som nu står med en uventet ekstraregning på et stort trecifret millionbeløb. Kommunernes Landsforening (KL) føler sig kørt over og vil have møde med skatteministeren, fremgår det af en pressemeddelelse.

»Det er højst overraskende, at arbejdet udskydes med tre år. Vi har i kommunerne arbejdet intenst med at få opgaven overdraget sikkert til staten, og det arbejde vil vi naturligvis fortsætte med. Men det er klart, at det vil få en række uheldige følgevirkninger, og vi forventer hurtigt at blive indkaldt til et møde om sagen,« udtaler KLs formand Jacob Bundsgaard i pressemeddelelsen, som KL ikke ønsker at uddybe i et interview.

Pressemeddelelsen er en reaktion på regeringens nylige beslutning om at udskyde de nye boligskatteregler med tre år fra 2021 til 2024. Udskydelsen giver ifølge KL kommunerne en masse bøvl og ekstraomkostninger, fordi alt var tilrettelagt sådan, at staten kunne overtage opkrævningen af de kommunale ejendomsskatter, den såkaldte grundskyld, fra 2021, sådan som det længe har været planen.

Eksempelvis har staten ifølge KL allerede købt det kommunalt udviklede IT-system, Ejendomsskat og Ejendomsbidrag (E&E), som staten skulle bruge til at udregne og inddrive de kommunale ejendomsskatter fra 2021.

Statens hovedpine

Derfor må det ifølge KL være statens opgave at sikre, at kommunerne fortsat kan opkræve ejendomsskatter fra 2021 og frem til 2024, når staten efter Bødskovs planer overtager inddrivelsen.

»Om det skal ske med udgangspunkt i det nye system (IT-systemet E&E, red.) eller det gamle, må være statens beslutning, ligesom det også må være staten, der skal betale den ekstra regning, det må give. Det bør indgå i de kommende politiske forhandlinger,« siger Jacob Bundsgaard, der også er S-borgmester i Aarhus.

Hvor stor en ekstraregning, der kan blive tale om, fremgår ikke af pressemeddelelsen, men Berlingske erfarer, at det samlet for de tre år kan løbe op i kommunale ekstraomkostninger i størrelsesordenen 600 mio. kr.

Berlingske har spurgt skatteminister Morten Bødskov, om han er parat til kompensere kommunerne for den ekstraregning, som kommunerne nu står med. Til det svarer han følgende i et skriftligt svar.

»Jeg prioriterer naturligvis dialogen med KL højt. Hensynet til kommunernes økonomi er en del af de politiske drøftelser, vi nu går ind i. Det vil jeg se positivt på i det fremadrettede afklaringsforløb,« skriver Morten Bødskov.

Berlingske har også spurgt skatteministeren, hvordan staten vil sikre, at kommunerne fortsat kan opkræve ejendomsskatter fra 2021. Det svarer han ikke på, men Skatteministeriet oplyser følgende:

»Det system til opkrævning af grundskyld (E&E), som staten netop har overtaget, er endnu ikke taget i brug i kommunerne. Kommunerne benytter p.t. et andet system til grundskyldsopkrævningen (ESR), som også kan benyttes til opkrævningen af grundskyld fremadrettet,« lyder det i et skriftligt svar fra ministeriet.

Urealistisk tidsplan

Morten Bødskovs hovedargumentation for at udskyde de nye boligskatter var »akutte« IT-problemer – blandt andet i forhold til at få nye IT-systemer til at »tale sammen med« skattevæsenets bedagede IT-systemer.

Men ifølge Statens IT-råd var der også et problem med tidsplanen »for implementeringen af boligskatteforliget, herunder overtagelsen, videreudviklingen og idriftsættelsen af E&E«, altså det IT-system, som staten har købt af kommunerne.

Tidsplanen var ifølge Statens IT-råds vurdering fra august 2019 ganske enkelt »urealistisk«, fremgår det af et statusnotat fra Skatteministeriet til Folketingets skatteudvalg.

Men skyldes den urealistiske tidsplan dårlig planlægning fra Skatteministeriets side eller fra kommunernes side? Ifølge KL er der ingen tvivl.

»Vi har udviklet et system til tiden og har solgt det til staten som aftalt i Økonomiforhandlingerne. Kommunerne har således levet op til det aftalte,« lyder det fra Jacob Bundsgaard i et skriftligt svar til Berlingske.

Jacob Bundsgaard (S), formand for Kommunernes Landsforening

»Det er klart, at der bliver skabt en stor usikkerhed hos den enkelte medarbejder på ejendomsskatteområdet og på arbejdspladsen, når vilkårene ændres.«


Berlingske har spurgt skatteministeren om det samme, men har ikke fået svar.

Skatteministerens udskydelse af de nye boligskatter giver ifølge KL-formanden også kommunerne nogle udfordringer på personalesiden, fordi staten efter de hidtidige planer skulle overtage nogle opgaver fra kommunerne allerede i løbet af 2020.

»Det er klart, at der bliver skabt en stor usikkerhed hos den enkelte medarbejder på ejendomsskatteområdet og på arbejdspladsen, når vilkårene ændres,« siger KL-formanden.