Kinesisk optimisme kan ramme handelsforhandlinger

USAs præsident, Donald Trump, har haft stor fordel i handelsforhandlingerne med Kina, ved at amerikansk økonomi har klaret sig gennem den usikre periode. Nu er der mere tvivl om amerikansk vækst, mens Kina ser ud til at vende. Spørgsmålet er, om det vil få de kinesiske forhandlere til at slå bremsen i over for Washingtons krav.

Handelsforhandlingerne mellem USA og Kina trækker ud, men forhandlingerne foregår i en god tone. Spørgsmålet er nu, om tegn på bedring i Kinas økonomi vil gøre myndighederne mindre interesserede i at acceptere amerikanske krav. Arkivfoto: Damir Sagolj/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Handelsforhandlingerne mellem USA og Kina har for lang tid siden overskredet den opstillede deadline 1. marts, men uden at der har været negative toner mellem de to parter. Præsident Trump har gentaget handelsforhandler Robert Lighthizers udmelding om, at visse toldsatser kan tænkes at blive bevaret for at sikre et implementeringspres på de kinesiske myndigheder, men taler også om fremskridt i forhandlingerne.

Seneste udmelding var i fredags, hvor Trump lovede en »stor aftale« – eller slet ingen aftale. Lighthizer og finansminister Steven Mnuchin var i Beijing i sidste uge til forhandlinger, mens kinesiske topforhandlere er i Washington denne uge.

Da USA og Kina indgik våbenhvilen i handelsstriden 1. december, var der ingen tvivl om, at Kina havde brug for en pause til at få sat gang i økonomien. Omfanget af handelskrigen havde fanget Beijing på det forkerte ben, og afmatningen har været tydelig i de højfrekvente data. De kinesiske husholdninger har været tilbageholdende med lavere vækst i detailsalget, mens salget af biler er faldet kraftigt.

Da erhvervstilliden (og aktiemarkedet) også tog et dyk i slutningen af 2018, blev presset forøget på myndighederne for at afslutte handelskrigen og acceptere flere amerikanske krav. Nu er speederen trykket helt i bund.

Spørgsmålet er nu, om de begyndende tegn på bedring i Kinas erhvervsliv vil få myndighederne til at sætte hælene i, især når det gælder de amerikanske krav om at føre kontrol med implementeringen af de indgåede kompromiser. Det gælder eksempelvis håndhævelsen af ophavsret og den tvungne overførsel af teknologi til kinesiske partnere ved produktion i Kina.

Den seneste partikongres nævnte ikke den ambitiøse »Made in China 2025«-plan ved navn, men ambitionerne er uforandrede. Den seneste aftale med Italien om at blive en del af den nye silkevej viser, at Kina fortsat har en ekspansiv global strategi.

Der er ikke længere en fast deadine på handelsforhandlingerne, og på trods af fremskridt er det helt naturligt, at tempoet i fremskridtene falder, når man når de punkter, der gør mest ondt. Kina vil undgå en situation, hvor man underlægger sig en amerikansk overvågningsinstans, og USA har undergravet den internationale handelsorganisation, WTO, som ellers vil være den oplagte neutrale dommer.

Trump har lovet sine tilhængere langt bedre vilkår for amerikanske virksomheder i Kina. Aktiemarkedet håber fortsat på, at gnidningerne vil dø ud igen. Forhandlingerne med Kina kan meget vel trække ud, men uden de store armbevægelser, der skaber negative bølger på de finansielle markeder.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør