Kinesisk økonomi har tabt fart – men landet rummer store muligheder for danske virksomheder

Selv om den kinesiske økonomi er gået ned i gear, er landet fortsat et yderst interessant marked for danske virksomheder, fordi kinesiske forbrugere i stigende grad vil efterspørge kvalitetsfødevarer og medicin. Samtidig er presset fra Donald Trump med til at åbne yderligere for udenlandske virksomheders mulighed for at investere i landet. Dansk Erhverv er dog skeptisk over for, hvor åben Kina vil være for danske virksomheder i praksis.

Den kinesiske premierminister, Li Keqian, taler til den årlige folkekongres, hvor 3.000 delegerede i disse dage mødes for at fastsætte den fremtidige kurs for Kina. Fold sammen
Læs mere
Foto: GREG BAKER/AFP/Ritzau Scanpix

Hvor den kinesiske økonomi tidligere buldrede af sted med årlige vækstrater på omkring ti pct., venter den kinesiske regering nu en årlig vækst på mellem 6 og 6,5 pct.

Det fortalte den kinesiske premierminister, Li Keqiang, i sin åbningstale til den årlige folkekongres, hvor 3.000 delegerede er samlet i Folkets Store Hal i Beijing i to uger for at gøre status over det seneste år og udstikke retningen for det kommende år.

Det er dog på mange måder en naturlig udvikling, at noget af dampen er gået af det kinesiske vækstlokomotiv, der med skyhøje vækstrater har trukket omkring en tredjedel af verdens samlede vækst de seneste år.

»Kinas aldrende befolkning betyder, at landets potentielle vækst er lavere. Antallet af kinesere i den arbejdsdygtige alder (16-64 år) begyndte at skrumpe i 2014 og skrumpede alene med 4,3 mio. personer i 2017,« siger Gene Ma, cheføkonom i The Institute of International Finance (IIF).

Han forklarer ligeledes, at Kina har bevæget sig fra at være en fremstillingsøkonomi til i højere grad at være en serviceøkonomi, hvor der bliver skabt flere job for den samme andel af BNP-vækst, fordi service er mere arbejdskraftintensiv.

Pres fra Trump

Selv om de lavere vækstrater er udtryk for en naturlig udvikling, er Kinas ledere fortsat fast besluttet på, at økonomien ikke skal gå alt for langt ned i gear.

På folkekongressen præsenterede Li Keqiang således en større økonomisk stimulanspakke, der bl.a. indeholder initiativer, som skal reducere erhvervslivets omkostninger med omkring 300 mia. dollar, hvilket svarer til to pct. af landets BNP.

Ud over reformer, der skal holde gang i landets økonomi, lægger de kinesiske ledere op til at åbne yderligere for udenlandske virksomheders muligheder for at investere i Kina. Dermed fortsætter landet den gradvise liberalisering af økonomien, som man sidste år fejrede 40-årsjubilæet for.

I denne omgang er det dog også et pres fra den amerikanske præsident, Donald Trump, der er en medvirkende årsag til, at den kinesiske regering tager et nyt skridt i retning af en mere markedsorienteret økonomi. I denne verserende handelskonflikt mellem verdens to største lande har det været et centralt krav fra USA, at udenlandske virksomheder skal behandles på lige fod med de kinesiske konkurrenter.

Ny Tesla-fabrik

»Under dette års folkekongres kommer Kina til at vedtage lovgivning, der lukker yderligere op i flere sektorer. Dermed fortsætter man de seneste års udvikling, hvor man allerede har gjort det muligt for udenlandske virksomheder at eje majoritetsandele i virksomheder inden for bl.a. finanssektoren og fremstillingsindustrien,« siger Allan von Mehren, chefanalytiker i Danske Bank, og fremhæver som eksempel Tesla, der planlægger at bygge en ny helejet fabrik i Kina.

Tidligere ville det kun have været muligt, hvis den amerikanske elbilproducent indgik et samarbejde med en kinesisk virksomhed.

I Dansk Erhverv er chefkonsulent for international handel Michael Bremerskov Jensen ret skeptisk over for, hvad Kinas bebudede planer om færre restriktioner vil betyde i praksis, hvis f.eks. en dansk virksomhed vil etablere sig i landet.

»Jeg er ret skeptisk, idet Kinas urimelige adfærd med krav til vestlige virksomheder om teknologioverførsler, krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, tvungne joint ventures med kinesiske virksomheder og protektionistisk anvendelse af produktstandarder har stået på i årtier og er dybt rodfæstet. Der er f.eks. danske virksomheder, som efter flere års tilstedeværelse har tilkæmpet sig flotte markedsandele i Kina, men som pludselig udsættes for helt uigennemsigtige kinesiske produktstandarder, som entydigt har til formål at hjælpe deres kinesiske konkurrenter,« siger Michael Bremerskov Jensen, der vurderer, at den faktiske effekt af den nye lovgivning vil afhænge meget af, hvor meget Kinas præsident, Xi Jinping, insisterer på at håndhæve reglerne.

»Handelskrigen med USA lægger naturligvis et politisk pres, der kan mærkes i Beijing. Jeg tvivler imidlertid på, at den våbenhvile mellem Trump og Xi, der rygtes på vandrørene, vil medføre en varig forbedring af markedsadgangen for vestlige virksomheder i Kina. Dertil har de kommercielle gevinster for Kina ved at den hidtidige urimelige adfærd været for store, og jeg er også bekymret for, om Trump af indenrigspolitiske grunde vil stille sig tilfreds med at score nogle billige »sejre« fra Kina, der ikke er særligt vanskelige for Xi at levere,« siger Michael Bremerskov Jensen.

Eksportmarked med stort potentiale

På trods af at flere virksomheder har haft ubehagelige oplevelser i Kina, har danske virksomheder i dag omkring 100.000 ansatte i Kina. Samtidig er den danske eksport til landet mangedoblet siden starten af nullerne, og i dag er Kina vores sjettestørste eksportmarked.

»Man kan ikke sætte en finger på, at Kina stadig er et utroligt interessant marked for danske virksomheder og vil være det i mange år frem,« siger chefanalytiker i Dansk Industri Allan Sørensen.

»Selv om væksten er gået lidt ned, er det stadig en økonomi i rivende udvikling, og kombineret med at der bor 1,3 mia. mennesker, så er det et virkeligt stort marked. I takt med at levestandarden stiger, stiger potentialet også,« siger Allan Sørensen, der fortæller, at Kinas skifte fra at være drevet af investeringer til i højere grad at være drevet af forbrugerne, betyder, at landet i fremtiden vil efterspørge flere varer rettet direkte mod forbrugerne. Det vil give gode muligheder for eksport af bl.a. danske fødevarer og medicin.