Kina bygger skinner til 48.000 km højhastighedstog – måske bliver de overflødige
Højhastighedstog i Kina er et af historiens største offentlige anlægsarbejder, men er godt på vej til at blive et gigantisk pengespild.

Højhastighedstog i Kina er et af historiens største offentlige anlægsarbejder, men er godt på vej til at blive et gigantisk pengespild.

På sin første dag i præsidentembedet overtog Xi Jinping et ambitiøst projekt, der gik ud på at bygge 16.000 km højhastighedsspor for at forbinde Kinas største byer med hinanden. Han overtog projektet og gjorde det endnu større.
Her 12 år senere er projektet et af historiens største offentlige arbejder. Det når op på over 48.000 km højhastighedsspor. For mange af Kinas borgere er det enorme netværk et af de tydeligste vidnesbyrd om Kinas fremskridt, især sammenlignet med USA, der har haft svært ved overhovedet at få etableret højhastighedsspor. For at undgå, at kineserne går hen og glemmer, hvem de kan takke deres avancerede tog for, har projektet fået betegnelsen »Foryngelse« – med tanke på Xis løfte om at genoprette Kinas nationale storhed.