Trumps mexicanske straftold vil slå hårdt på amerikanske og europæiske bilproducenter

De store bilproducenter har lagt deres fabrikker i Mexico, hvor arbejdskraften er billigere. Nu risikerer de, at deres biler bliver så dyre i USA, at køberne vælger andre mærker. Mexicos præsident truer med modstraftold.

Der er hektisk aktivitet i Volkswagens store fabrik i Puebla i Mexico, men den kan få problemer, hvis Donald Trump indfører den straftold mod varer fra Mexico, som han har truet med. Imelda Medina/Reuters/Ritzau Scanpix

Det kan ramme både amerikanske og europæiske bilproducenter ekstra hårdt, at Donald Trump vil indføre straftold på al import fra Mexico.

For europæiske bilproducenter kan den mexicanske straftold sågar ende med at blive en endnu større hovedpine end de ekstraafgifter, som den kommende præsident måtte lægge på varer fra EU.