Jobvæksten fortsætter i USA

Der blev i november skabt 155.000 nye job i USA, og dermed skuffer tallet lidt i forhold til forventningerne. Ledigheden og lønstigningstakten forblev på henholdsvis 3,7 pct. og 3,1 pct. Stigende lønpres er hovedårsagen til, at den amerikanske centralbank højst sandsynligt hæver renten yderligere senere på måneden.

Der blev skabt xxx nye job i USA i november. Industrien har i 2018 oplevet den kraftigste jobvækst siden 1990'erne. Fold sammen
Læs mere
Foto: GEORGE FREY

Den amerikanske jobskabelse i november skuffede lidt i forhold til markedsforventningerne. Der blev skabt 155.000 nye job, hvilket er betydeligt under gennemsnittet for året på 206.000 og niveauet i oktober på 246.000. Beskæftigelsen i industrien fastholdt de flotte takter fra de forrige måneder, mens byggebeskæftigelsen havde en lidt svag måned. Jobvæksten i servicesektoren blev især trukket ned af restaurations- og underholdningssektoren, der har haft store udsving de seneste måneder som følge af orkaner. Arbejdsløsheden forblev på 3,7 pct. og fastholder dermed det laveste niveau siden 1969.

Man skal passe på ikke at overfortolke den lavere jobskabelse. Desuden forblev stigningen i timelønnen på 3,1 pct. Det betyder, at lønpresset er intakt; med et meget stramt arbejdsmarked og rekordlav ledighed er det især denne faktor, at den amerikanske centralbank ser på. Dollaren kunne ikke rigtigt finde ud af, hvad den skulle: først et fald som følge af den lavere jobvækst for derefter at vende rundt efter lønvæksten kom ind på radaren.

Bomstærkt arbejdsmarked

Andre parametre for arbejdsmarkedet understreger det stærke fundament under husholdningernes økonomi. Der er fortsat flere stillingsopslag end registrerede arbejdsløse, hvilket peger mod stærk fremtidig jobvækst. Mangel på job med de rigtige kvalifikationer i de områder, der har brug for arbejdskraft har længe været et problem for virksomhederne.

Samtidig har antallet af ansatte, der frivilligt forlader sit job (som regel for at søge et andet), nu passeret den hidtidige top i 2000. Netop denne komponent har tidligere spillet en vigtig rolle for centralbanken i vurderingen af arbejdsmarked og lønpres: hvis ansatte er villige til at søge nye job er det tegn på, at der er job at få. Husholdningernes vurdering af arbejdsmarkedet er steget tilsvarende.

Det betyder også, at arbejdsgiverne bliver nødt til at betale højere løn, hvis de skal fastholde og tiltrække arbejdskraft. Stigende lønpres belaster virksomhedernes regnskaber, men er centralt i præsident Trumps økonomiske fortælling om, at skattelettelser til virksomheder og de rigeste vil gavne middelklassen gennem bedre lønnede job. Det øger også incitamenterne til at forøge investeringerne i teknologi og produktionsudstyr.

Fremgangen på jobmarkedet er nøglen til den rekordhøje optimisme hos forbrugerne. Netop det stærke fundament er vigtig i forhold til de økonomiske udsigter. Modvind fra handelskrig og straftold har indtil videre haft overraskende lille indvirkning på optimismen i den amerikanske økonomi. Regeringens håb er, at den høje optimisme betyder, at forbrugerne er villige til at reducere opsparingen, hvis yderligere straftold giver højere inflation.

Endnu en renteforhøjelse på vej

Udover landbruget og boligmarkedet er der få svagheder i amerikansk økonomi. Hvis lukker øjnene for de store offentlige underskud og den voksende gæld, går tingene indtil videre nogenlunde som planlagt. Det betyder også, at centralbanken med stor sandsynlighed hæver renten igen på mødet lige før jul.

Det store spørgsmål er, om centralbankens medlemmer vurderer, at styrken på arbejdsmarkedet vil give sig udslag i endnu højere lønstigninger og mere inflation. Her peger den lidt lavere månedlige jobskabelse og lønstigningerne i hver sin retning. Vurderingen afgør, hvor mange renteforhøjelser, der kommer i 2019. De finansielle markeder kan hurtigt blive overrasket over, at renten også bliver hævet flere gange næste år.