Jobfest uden vækst: Nu løber de andre EU-lande fra os

Efter finanskrisen har det haltet med virksomhedernes investeringer, og den danske vækst er nu trods jobfest en af de svageste blandt EU-landene. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Industri er bekymret over udviklingen. Overvismand Michael Svarer er mindre urolig.

Væksten i den danske økonomi er ikke prangende, og der er faresignaler forude. Fremgangen i vores produktivitet er ikke særligt god og har i det seneste år været negativ, viser tal fra den europæiske statistikbank Eurostat. Fold sammen
Læs mere
Foto: SØREN STEFFEN

Kære virksomhedsejer, nu er det med at komme i gang med investeringerne, for alle de andre EU-lande løber fra os. Væksten i Danmark var på 0,6 pct. det seneste år, og det er den svageste blandt landene i EU.

Hvis det fortsætter, vil vores naboer i Sverige, Norge og Tyskland blive rigere end os og have mere råd til velfærd, end vi har.

Det viser en gennemgang af en række økonomiske nøgletal for landene i EU, som Berlingske Business har udarbejdet på baggrund af tal fra den europæiske statistikbank Eurostat.

Den svagere danske vækst kommer, til trods for at vi har haft en jobfest i Danmark siden efteråret 2013. Men hvor vi tidligere havde et jobløst opsving, har vi nu nærmest det modsatte med masser af job uden ret meget vækst.

Både Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, og Dansk Industri, DI, glæder sig over de mange nye job, men er alligevel bekymrede over den svage vækst.

»Efter at finanskrisen er overstået, kunne vi godt have ønsket os noget mere. Det er paradoksalt, fordi der er kommet så mange ekstra ind på arbejdsmarkedet, men det får vi ikke det fulde udbytte af. Det slår ikke igennem i forhold til vores produktitvitet,« siger cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Erik Bjørsted.

Direktør i Dansk Industri Kent Damsgaard fremhæver, at der over de seneste fem år er skabt 200.000 nye arbejdspladser herhjemme, og det er det højeste antal i danmarkshistorien på så kort tid.

»Det er en enorm succes, men de mørke skyer er i den grad ved at komme frem i horisonten. Vores produktion er ikke fulgt med, og vores produktivitet udvikler sig ifølge de seneste tal direkte negativt. Den udvikling er uholdbar,« siger Kent Damsgaard.

To store udfordringer

Graver man dybere ned i nøgletallene for EU-landene, kan man se, at ledigheden i Danmark er under gennemsnittet og blandt de laveste i EU. Vores fremgang i beskæftigelsen er ligeledes blandt de bedste i EU.

Men når vi ser på fremgangen i vores produktivitet, ligger vi næsten i bund. Væksten i produktiviteten er et udtryk for, hvor meget mere effektivt vi arbejder, og det er afgørende for, hvor meget rigere vi bliver på lang sigt, og hvor meget vores løn kan stige.

Et af problemerne er i den sammenhæng, at de danske virksomheder ikke har investeret nok efter finanskrisen. Og det får væksten i produktiviteten til at halte. Jo bedre maskiner en lønmodtager arbejder med, des mere kan vedkommende producere pr. time

»Virksomhederne har ikke investeret nok i nye fabriksanlæg og maskiner. Vi har ikke været gode nok til at tage ny teknologi til os, og det gør, at de mange nye medarbejdere ikke arbejder effektivt nok. Det kan skyldes, at virksomhederne stadig er usikre efter finanskrisen og derfor tænker kortsigtet,« siger Erik Bjørsted.

Cheføkonom i 3F Frederik I. Pedersen fremhæver, at det specielt er i små og mellemstore virksomheder, at det halter med at få gang i investeringerne.

Det er Kent Damsgaard enig i, men han fremhæver to andre store udfordringer for den danske økonomi.

»For det første har vi ikke fået nok ud af den økonomiske fremgang i verdensøkonomien de senere år. Mange enkeltstående forhold har ført til skuffelse på skuffelse i vores eksport. Kort sagt: Vi sælger ikke nok,« siger Kent Damsgaard.

»For det andet hæmmes virksomhederne af mangel på medarbejdere. Det er klart, at når man ikke kan få de folk, som man har brug for, så koster det produktion både direkte ved, at man må takke nej til ordrer, og indirekte ved lavere produktivitet,« siger Kent Damsgaard.

Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Erik Bjørsted.

»Vi har ikke været gode nok til at tage ny teknologi til os, og det gør, at de mange nye medarbejdere ikke arbejder effektivt nok.«


Problem for mange lande

Berlingske Business har fremlagt analysen af de økonomiske nøgletal for EU-landene for overvismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet Michael Svarer.

Siden 2016 har vismændene i Det Økonomiske Råd fungeret som Produktivitetsråd. Rådet skal én gang om året fremlægge en rapport om, hvordan det går med udviklingen i vores produktivitet.

Michael Svarer fremhæver, at siden midten af forrige århundrede har en fremgang i vores produktivitet været hovedkraften bag den økonomiske vækst, vi har haft.

»Lavere fremgang i produktiviteten betyder lavere fremgang i vores velstand. Det vil sige, at vi får færre forbrugsmuligheder. Ikke bare os selv hver især, men også det offentlige. Det handler ligeledes om, i hvilket omfang vi har råd til at få mere fritid og arbejde mindre,« siger Michael Svarer, der her og nu ikke er bekymret over Danmarks udvikling, selv om væksten i vores produktivitet ikke er særligt god.

»Svag udvikling i produktiviteten er noget, som præger alle de rige lande. Problemet er, hvis vi sakker bagud i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Hvis vi eksempelvis ser, at svenskerne har råd til en ny sygehusbehandling, som vi ikke har, vil vi direkte kunne mærke den lavere velstand,« siger Michael Svarer.

»Der er vi ikke endnu, men udviklingen i produktiviteten er absolut et opmærksomshedspunkt,« siger Michael Svarer.

Nye tal er et lyspunkt

Kvalerne med at få hævet væksten i vores produktivitet er ikke ny. Cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen, fremhæver, at vi siden begyndelsen af 2015 har haft en negativ udvikling i vores produktivitet.

»En positiv udlægning af de tal kan være, at der er kommet svagere grupper ind på arbejdsmarkedet, herunder flygtninge og kontanthjælpsmodtagere. Disse grupper har erfaringsmæssigt ikke så høj en produktivitet. Det er ikke et problem, men en rigtig god ting, at disse grupper kommer i job,« siger Mads Lundby Hansen.

»En mere negativ udlægning – og den hælder jeg mest til – er, at der er tale om et grundlæggende problem med produktivitetsvæksten, og det skal løses via reformer. Politikerne bør komme i gang med blandt andet at sænke aktieskatten og selskabsskatten, så det bliver mere attraktivt for virksomhederne at investere i ny teknologi, robotter og lignende,« siger Mads Lundby Hansen.

I en skriftlig kommentar til Berlingske Business skriver finansminister Kristian Jensen (V), at det er korrekt, at væksten har været til den svage side i første halvår, men at man skal passe på med at tolke for meget på de tal, da de er forbundet med usikkerhed og ofte bliver revideret.

På reformsiden understreger han, at der er et arbejde i gang, som ser på mulige ændringer i selskabsbeskatningen, der kan fremme investeringer og produktivitet.

Hos Danmarks Nationalbank er man ikke bekymret over de svage væksttal. Nationalbanken mener, at fremgangen i beskæftigelsen er lige så vigtig at se på som væksten, når man måler, hvordan det går med vores økonomi.

Derudover bliver vi i Danmark ligeledes rigere, fordi vores milliardstore nettoformue over for udlandet giver et godt afkast. Samtidig har vi haft en periode, hvor vores eksportpriser er steget mere end vores importpriser. Det betyder, at vi kan købe mere import for den samme eksport, og så bliver vi rigere på den måde.

»Samlet set er velstanden pr. indbygger herhjemme vokset på linje med de fleste af vore nabolande siden finanskrisen og også i et længere perspektiv,« siger chef for afdelingen Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Niels Lynggård Hansen.