Efter et helt år med fald steg inflationen i USA for anden måned i træk i august, hvor inflationen var på 3,7 procent
I juli steg priserne med 3,2 procent sammenlignet med samme måned året før. I juni var tallet 3,0 procent.
Økonomer manede til ro efter den seneste stigning, fordi den lille stigning passede med markedets forventninger.
Markedet havde forventet en inflation på 3,5 procent i august, og dermed er stigningen altså lidt større, end investorerne havde spået.
Og selvom det er ikke godt nyt, bør man ikke være for bekymret, påpeger Sydbanks cheføkonom, Søren Kristensen.
»Det er ikke helt så slemt, som det umiddelbart ser ud. Det er nemlig i høj grad stigende oliepriser, der driver den amerikanske inflation i vejret. Det betyder noget, fordi det ikke er et udtryk for en for stor efterspørgsel i USA, men snarere et udtryk for, at OPEC med Saudi-Arabien i spidsen har skruet gevaldigt ned for oliehanerne,« skriver han i en kommentar.
Også Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, maner til ro.
»Vi skal huske på, at niveauerne danser rundt tættere på det, man gerne vil have mod de 2 procent. Til sammenligning var inflationen sidste år på mere end 8 procent gennem otte lange måneder,« skriver han i en kommentar.
Jeppe Juul Borre påpeger således, at den enormt vigtige kerneinflation falder til 4,3 procent fra 4,7 procent måneden før.
»Det tal er i højere grad er temperaturmåleren på efterspørgslen i økonomien. Og den kryber altså videre ned,« skriver cheføkonomen.
Slut med rentestigninger
Den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), har det seneste år kæmpet en indædt kamp for at få bugt med den buldrende inflation. Det er sket med gentagne renteforhøjelser.
I midten af juli hævede den amerikanske centralbank, Fed, renten med 0,25 procentpoint. Det var det ellevte møde ud af 12, hvor den toneangivende rente blev hævet, så den nu ligger på 5,5 procent. Det er det højeste niveau siden 2001.
Jeppe Juul Borre tror dog ikke på yderligere rentestigninger, når Fed i næste uge holder møde.
»Vi tror ikke på, at der kommer flere renteforhøjelser fra den front. Renterne er allerede bragt op på det højeste siden 2001, kerneinflationen er på vej ned, og tempoet på arbejdsmarkedet er også dampet en smule af,« skriver han.
De amerikanske renter har indirekte ramt danske boligejere og især de fastforrentede lån, hvor renten i dag er fem procent mod 0,5 procent for få år siden. Men ifølge Jeppe Juul Borre kan der åndes lettet op.
»Udsigten til prop i renteforhøjelserne har dog været med til at give ro på renterne. Vi tror derfor også på, at de lange boligrenter ligger omkring toppen for denne omgang.«
Søren Kristensen er enig i den analyse, men har også en lidt mere pessimistisk vinkel på de nye amerikanske tal.
»Det her gør ikke noget for at ændre vores forventning om, at Fed har hævet renten for sidste gang i denne omgang. Hvis det holder stik, betyder det også, at danske virksomheder og boligejere kan forvente, at vi er tæt på toppen for de lange renter herhjemme. Men under alle omstændigheder er det en mavepuster til dem, der forventer eller håber på, at renten snart bliver sat ned i verdens største økonomi,« skriver Sydbank-cheføkonomen.
