Hvedeprisen eksploderede efter krigen i Ukraine. Men hvorfor falder den kun i USA?

Hvedepriserne steg voldsomt i USA og Europa, da krigen brød ud i Ukraine. Men siden har priserne udviklet sig forskelligt.

De europæiske hvedepriser steg med 50 procent fra før invasionen til midt maj. De er siden faldet med lidt over 20 procent og ligger nu cirka 20 procent højere end før krigen.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Sergej Koslov/EPA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter Rusland invaderede Ukraine 24. februar og bragte to af de største hvedeproducenter i verden i krig, steg hvedeprisen næsten lige meget både i Europa og i USA.

Fra før invasionen til hvedepriserne toppede i maj, var de således steget med cirka 50 procent i Europa og 45 procent i USA. Men nu ligger hvedeprisen i Europa 20 procent højere end før krigen, mens den i USA er ti procent lavere.

At priserne sprang samtidig, men falder skævt af hinanden, skyldes, at hvedemarkedet på den ene side er et globalt økosystem, der inden krigen var stramt spændt for, men at lokale forskelle stadig kan spille en stor rolle, forklarer Anders Mortensen, råvareanalytiker ved Agrocura.

»Der er en sammenhæng i priserne, uanset hvordan man drejer det. Men korrelationen er cirka på 50 procent. Det vil sige, at hver gang hvedeprisen på børsen i USA falder med én procent, falder den i Europa med en halv procent og omvendt,« siger han.

»Meget store udsving«

For at finde forklaringen på de forskellige prisudviklinger, skal man derfor se lokalt.

Krigen har på voldsom vis forstyrret korn- og hvedeleverancerne i Europa. I lang tid havde Rusland også nedlagt et de facto eksportforbud på korn via Sortehavet, hvorfra langt størstedelen af eksporten normalt gik.

Men selvom Rusland og Ukraine for nylig indgik en aftale om, at Rusland hævede sin embargo på Ukraines korneksport fra Sortehavet, er det ikke nok til at normalisere priserne.

»Vi kommer stadig til at se meget, meget store udsving, fordi vi skal huske, at det er Rusland, der sidder på den anden side. Og det er også vigtigt at huske, at der inden krigen var en stram forsyning og høje priser. Kravene til høsten i de kommende sæsoner bliver mindst lige så høje, som de er nu. Kommer der den mindste tørke til foråret, vil vi igen se store udsving,« siger Anders Mortensen.