Hvad skal åbne fra på mandag? Her er buddene fra en række internationale topforskere

Hvordan får vi åbnet mere for den danske økonomi, uden at smitterisikoen ryger i vejret? En række internationale topforskere kommer med en stribe brugbare værktøjer for regeringen.

Kan vi åbne mere for dansk økonomi med restriktioner? Regeringen og det øvrige folketing fortsætter tordag forhandlingerne om næste fase i åbningen af dansk økonomi. En række topforskere kommer med bud på, hvordan økonomien bedst kan åbnes. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hvad skal der ske fra næste uge i den næste fase af åbningen af den danske økonomi? Skal det være eksempelvis storcentre og museer, der åbner? Svære forhandlinger venter regeringen og det øvrige folketing i de kommende dage.

I en større analyse kommer tre internationale topforskere med deres bud på, hvordan regeringen kan håndtere strategien for åbningen af de enkelte landes økonomier. To af forskerne er tilknyttet det prestigefyldte amerikanske universitet Massachusetts Institute of Technology, MIT.

På baggrund af datasæt for blandt andet amerikanernes kortforbrug har forskerne målt hver enkelte branche efter, hvor meget aktivitet den vil skabe, hvis den bliver åbnet. Det bliver holdt op mod, hvor stor risiko der er for øget smittespredning, hvis de pågældende virksomheder får lov til at åbne.

I analysen kan man eksempelvis se, at det vil give et pænt skub til økonomien, hvis cafeer og restauranter får lov at åbne, men det vil også være forbundet med forhøjet smitterisiko. Det vil derfor være en uhyre svær afvejning rent politisk at åbne cafeer og restauranter. Fitnesscentre hører til i kategorien, der ikke skaber så meget økonomisk aktivitet, og hvor smitterisikoen er stor.

Den store udfordring

I analysen ranglister forskerne forskellige typer af butikker. Konklusionen er, at det kan være bedre at åbne møbelhandlere og elektronikbutikker før butikker, der sælger alkohol. I Danmark har der ikke været den samme nedlukning som i USA, og derfor kan analysen ikke direkte overføres til danske forhold.

Men tre danske professorer i økonomi fra Aarhus Universitet – Torben M. Andersen, Philipp Schröder og Michael Svarer – har i en kronik bragt på finans.dk oversat analysen til danske forhold.

Det er de tre samme professorer, som i løbet af i dag onsdag afleverer en rapport til regeringen om, hvordan vi bedst genåbner Danmark på baggrund af både økonomiske og sundhedsmæssige overvejelser.

I kronikken bliver det fremhævet, at eksempelvis gymnasier scorer højt på økonomi- og forbrugerindeks ved at åbne, og samtidig er der det forbundet med en lav smitterisiko. Museer hører til i kategorien med lav score på det økonomiske område, men også med lav smitterisiko.

Ikke helt uventet hører restauranterne til i den kategori, hvor en åbning vil skabe masser af økonomisk aktivitet, men risikoen for smitte er også meget høj.

De tre professorer konkluderer, at den store udfordring for regeringen er, at der ikke findes ret mange brancher, der har lav smitterisiko ved åbning, og hvor den økonomiske aktivitet samtidig er høj. I langt de fleste tilfælde vil der være tale om en svær afvejning mellem at få sat lidt mere skub i vores økonomi på den ene side vejet op mod, hvor meget risikoen for smitte stiger.

I forhold til den amerikanske analyse fremhæver de tre professorer samtidig i kronikken, at der er behov for at analysere, hvilke muligheder der er for at genåbne, hvis det sker under restriktioner. Det kan eksempelvis være krav til afstand mellem kunder, brug af værnemidler og lignende.

Samme konklusion kommer fra tænketanken Kraka, der fremhæver, at eksempelvis storcentre godt kan åbne, hvis det sker under restriktioner.

Et meget hårdt slag

Det vides endnu ikke, hvornår de tre professorer kommer med deres rapport til regeringen. Den skal efterfølgende bruges torsdag, når partilederne indleder forhandlinger om næste fase af åbningen af den danske økonomi.

Disse forhandlinger må siges, at være nogle af de vigtigste for den danske økonomi i nyere tid. Hvis ikke de vigtigste. Coronakrisen og nedlukningen af ikke bare Danmark, men også de fleste andre lande, vil med stor sandsynlighed give det største tilbageslag i den danske økonomi siden Anden Verdenskrig. De fleste regner med, at coronakrisen kommer til at slå en del hårdere end finanskrisen.

Det ses blandt andet ved, at antallet af nytilmeldte ledige vokser dag for dag. Onsdag meldte 1.147 danskere sig ledige.

Rundt omkring i de andre europæiske lande står åbning naturligt nok også højt på dagsordenen. Berlingske har lavet en oversigt over, hvordan åbningen gribes an i de forskellige lande, og der er stor spredning på, hvad der er åbnet, og hvad der er på vej til at blive åbnet.

I eksempelvis Tyskland åbnede små butikker, hårde hvidevarer og bilforhandlere i april. I begyndelsen af maj åbnede nogle frisører og skoler, og fra næste uge står store forretninger til at åbne. Midt i maj kan tyskerne også begynde at spille fodboldkampe, dog uden tilskuere.

Det skal siges, at det i Tyskland er de enkelte delstater,  som har beføjelserne til at bestemme, hvad der åbner.

Hvad der kan åbne, afhænger naturligt nok også af, hvordan nedlukningen har været i de enkelte lande. I Norge har man eksempelvis ikke haft restauranter lukket ned. I det norske bliver der fremlagt en plan for hele åbningen af økonomien torsdag.

Til norske VG siger den norske statsminister, Erna Solberg, at målet er at få åbnet hele Norge før sommeren.