Hovsa! Argentinas drastiske hestekur viser allerede resultater

Argentinas præsident, Javier Milei, har sat gang i en historisk revolution. Her lidt over et år efter at motorsaven blev taget i brug, er resultatet overraskende for mange. Der er meget lang vej igen. Men Milei har vist, at en ny vej er mulig.

Argentinas liberalistiske præsident, Javier Milei, har holdt en hård og konsekvent kurs. Nu begynder den store spareplan at bære frugt.  Ciro De Luca/Reuters/Ritzau Scanpix

Han har haft travlt med motorsaven. Argentinas præsident. Javier Milei. De mange internationale eksperter, der sidste efterår rullede med øjnene og advarede om en argentinsk dommedag, er blevet helt tavse.

For 13 måneder efter Milei påbegyndte sit liberalistiske eksperiment, viser Argentina tegn på, at de hårde tiltag rent faktisk virker.