Da de danske boligrenter toppede sidste forår, måtte boligejere med F-kortlån betale lige over fire procent i rente. F5-renten lå på 3,75 procent. Siden da er de variable boligrenter faldet kraftigt, i takt med at Den Europæiske Centralbank (ECB) har sat renten ned.
For de fastforrentede lån er udstedelsen flyttet fra en kuponrente på fem procent i foråret til tre en halv procent. Det har sat gang i en større konverteringsrunde.
Del: