Hov, der blev vi lige 23 mia. kr. rigere – og banker svenskerne i vækst

Nye tal viser, at økonomien var langt stærkere under Lars Løkke Rasmussens regeringsperiode end hidtil antaget. Men spørgsmålet er, hvor meget det hjælper i danskernes hverdag.

Danmarks Statistik er netop kommet med nye tal for den danske vækst i årene 2016-2018. De viser, at vi er 23 mia. kr. rigere, end vi tidligere har regnet med. Arkivfoto: Mads Nissen Fold sammen
Læs mere

Det må betegnes som lidt af en vækstbombe fra Danmarks Statistik. Vi er lige blevet 23 mia. kr. rigere. Det svarer til 4.000 kr. pr. dansker. Og nu banker vi svenskerne i vækst i det her opsving. Mere præcist er Danmarks Statistik netop kommet med en opjustering af tallene for den økonomiske vækst i Danmark for årene 2016 til 2018.

Tallene viser, at vi har været inde i et ret stærkt opsving. Væksten i 2016 er blevet opjusteret fra 2,4 pct. til 3,2 pct., og væksten i 2018 var 2,4 pct. i stedet for 1,5 pct. I 2017 var væksten til gengæld lidt svagere og blev kun på 2,0 pct. og ikke 2,3 pct.

Men bundlinjen er, at væksten i gennemsnit i de tre år har været på lige over 2,5 pct. Det nuværende opsving har derved været lige så stærkt som i de gyldne år op til finanskrisen. I perioden fra 2004 til 2007 var der en gennemsnitlig vækst på lige under 2,5 pct.

Fordelen ved det her opsving er, at det ikke er lånefinansieret, og der er umiddelbart heller ikke nogen boligboble.

»Dermed slår vi nu vores svenske broderland på vækstfronten i den periode, hvor vi ellers længe havde indtrykket af, at vi indtog lillebrorrollen over for Sverige, når det kom til økonomisk formåen. Sverige er således »kun« vokset med 2,43 pct. i den samme periode,« siger cheføkonom i Handelsbanken Jes Asmussen i en kommentar.

Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i den liberale tænketank CEPOS, mener, at tallene viser, at den tidligere borgerlige VLAK-regering med Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen er lykkedes med dens økonomiske politik.

»VLAK-regeringen havde økonomisk vækst som et af sine hovedformål. Man må konstatere, at det var det, der skete i de tre VLAK-år 2016-2018«, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.

Malurt i bægeret

Når Danmarks Statistik har skruet op for vores vækst, skyldes det indregningen af et patent i 2017, men derudover skyldes det også danske virksomheders aktiviteter i udlandet. Når en stor dansk virksomhed har et datterselskab i eksempelvis USA, giver det også noget beskæftigelse og aktivitet på den pågældende virksomheds hovedkvarter i Danmark.

Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

»Det er selvfølgelig en glædelig overraskelse, men det mest afgørende for danskerne er vinden på arbejdsmarkedet. «


Det får cheføkonom i Danske Bank Las Olsen til at dryppe lidt malurt i bægeret i forbindelse med de nye væksttal.

»Det er en god nyhed, at aktiviteten stiger i de virksomheder, for det giver overskud til Danmark og ofte også mere aktivitet herhjemme i form af administration, forskning, markedsføring og så videre i det danske hovedkvarter,« siger Las Olsen.

»Men det er altså ikke noget, mange af os mærker direkte. Man kan sammenligne det lidt med, at når der bliver holdt OL et sted i verden, stiger Schweiz' BNP, fordi den olympiske komité har hovedkvarter der,« siger Las Olsen.

En tilsvarende kommentar har cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted.

»Det er selvfølgelig en glædelig overraskelse, men det mest afgørende for danskerne er vinden på arbejdsmarkedet. Det er den, der bestemmer, om der er job at få eller ej. Siden 2013 er der kommet næsten 200.000 personer i job i Danmark. Det taler sit tydelige sprog om et opsving, som nu også passer bedre med væksttallene,« siger Erik Bjørsted.

»Fremadrettet skal vi ikke sætte vores lid til tekniske justeringer af væksttallene. Vi skal sikre, at fremgangen i job og vækst kan fortsætte,« siger Erik Bjørsted.

Nemme at overse

Det er ikke første gang, at Danmarks Statistik opjusterer tallene for væksten. Tilbage i november 2018 kom Danmarks Statistik med nye væksttal for årene 2015 til 2017. Dengang var der tale om en regulær fejl.

Hos Dansk Industri (DI) mener man, at vi skal til at se på væksttallene på en anden måde.

»Eftersynet af nationalregnskabet viser, at dansk økonomi havde vokseværk i 2018. Opjusteringen skyldes især nogle internationale aktiviteter, der vedrører dansk knowhow, patenter og lignende. Disse aktiviteter kan være vanskelige at måle og nemme at overse i det samlede regnestykke. Derfor ser vi gentagne revisioner,« siger underdirektør i DI Morten Granzau.

»Det er ikke første gang, at det samlede BNP bliver opjusteret, hvilket understreger, at det kan være svært at stole på de foreløbige BNP-tal. Hvis vi skal sikre et bedre billede af dansk økonomi, skal vi rette fokus mod aktiviteterne i Danmark og rense tallene for en række internationale aktiviteter,« siger Morten Granzau.

Dansk Byggeri understreger, at de nye tal ikke må blive en sovepude for regeringen.

»Revisionen og de nye tal ændrer ikke grundlæggende ved, at vi er en lille, åben økonomi, der også vil blive ramt, hvis for eksempel den tyske vækst går varigt ned i de kommende år. Den højere økonomiske vækst bagud i tiden må ikke blive en sovepude i forhold til også at trimme os til fremtidig vækst,« siger cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg.