Historisk finanslovsudspil: Wammen overgår pludselig Schlüter, Løkke og Corydon

Regeringens finanslovsudspil lægger op til en strammere finanspolitik end den, Helle Thorning og Bjarne Corydon førte efter finanskrisen. Det fremgår af den økonomiske redegørelse. Cheføkonom kalder det »noget af en opstramning« – men tænker ikke, at vi er på vej mod en ny krise.

 
Finansminister Nicolai Wammen holdt pressemøde om finanslovforslaget for 2022 samt Økonomisk Redegørelse, i Finansministeriet i København, mandag den 30. august 2021. Se hans fulde præsentation her. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringen lægger i sit finanslovsudspil op til en historisk stor opbremsning af økonomien. Ikke siden Poul Schlüters opbremsning i forbindelse med kartoffelkuren har vi set så stor en opbremsning.

Meget af opbremsningen får finansminister Nicolai Wammen dog foræret, da udfasningerne af Corona-hjælpepakkerne giver en stor negativ finanseffekt.

Finansministeriets økonomiske redegørelse for august viser imidlertid, at regeringen forventer en finanseffekt på -0,7 procent af BNP i 2022, når man ser bort fra coronakrisens hjælpepakker. Tallet er altså uden de midlertidige kompensationsordninger i milliardklassen, og det vækker derfor opsigt hos Danske Banks cheføkonom, Las Olsen.

»Det må man sige er noget af en opstramning. Der sker i forvejen en stor opstramning, da de midlertidige ordninger udløber, som det også bør gøre. Men det der signalerer jo, at der foregår meget større opstramninger. Også i en historisk sammenhæng,« siger Las Olsen

En finanseffekt på -0,7 procent er større end den borgerlige regerings stramning efter finanskrisen. Det viser den økonomiske redegørelse fra december 2010. Her var finanseffekten for 2012 planlagt til -0,5 (uden SP udbetalinger, den særlige pensionsopsparing) som følge af den daværende regerings økonomiske politik.

Finanseffekten er en beregning af, hvor stor effekt den økonomiske politik har på økonomien. En negativ finanseffekt betyder, at man dæmper den økonomiske aktivitet og en positiv effekt betyder, at de politiske tiltag stimulerer økonomien. Finanseffekten opgøres oftest i procent af BNP.

Det har en vis symbolsk værdi, for den siddende socialdemokratiske regering har igen og igen kritiseret den voldsomme finanspolitiske opstramning efter finanskrisen, om end den blev videreført og fastholdt af SR-regeringen mellem 2011 og 2015.

Regeringen præsenterer i dag det, der kan blive en historisk stram finanslov. Og selvom Wammen får det meste foræret, er regeringen ude i noget af en økonomisk opbremsning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Forskel på kriserne

Las Olsen forklarer, at der er stor forskel på finanskrisen og coronakrisen ud fra et økonomisk perspektiv. Og at det derfor kan være en god idé at stramme endnu mere op nu, end det var tilbage i starten af 2010erne.

For det første var finanskrisen en regulær økonomisk krise, som derefter blev efterfulgt af den europæiske gældskrise. Her var det de økonomiske forhold som skabte en samfundskrise, hvor der for at kunne komme på fode igen var behov for at stimulere økonomien.

Coronakrisen er fra et økonomisk synspunkt en sundhedskrise, som også har sendt økonomien i en stor tilbagegang. Og fordi det i bund og grund er en sundhedskrise, er det meget nemmere at genstarte økonomien, forklarer Las Olsen.

»Man kunne ikke genåbne økonomien efter finanskrisen, men det kan man efter coronakrisen. Det giver en helt anden effekt, hvor vi kan se, at det går meget hurtigt med at få genskabt aktiviteten, og derfor kan man også meget hurtigt fjerne den hjælp, man har givet,« siger Las Olsen.

Og netop fordi økonomien har rejst sig hurtigt, er det en god idé at stramme endnu mere end efter finanskrisen, fortæller Las Olsen.

»Økonomien er sprunget op som trold af en æske efter at have været dybere nede end under finanskrisen i nogle få måneder. Og efter genåbningen er det gået meget hurtigt med at have rejst sig, og derfor er det ikke nødvendigt at understøtte økonomien så meget, som man har gjort. Og det vil forhåbentlig vise sig at være den rigtige løsning,« siger Las Olsen.

Svær balancegang

Selvom regeringen lægger op til en historisk stor opbremsning af økonomien, er den aktive finanspolitik en svær balancegang, og Las Olsen fortæller også, at det er enormt svært at ramme det rigtige niveau på tiltagene.

»Vi står i en helt ny situation, som vi aldrig har prøvet før, hvor der har været nedlukning og genåbning. Det giver en helt anden dynamik end i tidligere kriser, og derfor er det endnu mere svært. Og risikoen for at man rammer forkert, er meget stor,« siger han.

Han tror dog ikke, at regeringen risikerer at ramme for meget forkert.

»Økonomien kører rigtig stærkt lige nu, og risikoen for at stramme for meget og dermed udløse en ny krise tror jeg ikke er så stor. Så jeg tænker, at det nok skal gå,« siger Las Olsen.