Fagforeninger på stribe raser over, at regeringen fra 2024 vil fjerne en helligdag. Hvis det går igennem, vil alle danskere skulle arbejde én dag mere om året, og det vil øge udbuddet af arbejdskraft.
To af landets største fagforeninger – 3F og Dansk Metal – mener, at det er den forkerte vej at gå for den ny regering.
Formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, kalder det en »tidsel« i et ellers godt regeringsgrundlag.
Fra Michael Svarer, tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet, lyder dog den klare melding, at én helligdag mindre om året er en af de mest sikre måder til at skaffe et øget arbejdsudbud, som er målet for den ny regering.
Regeringen vil gerne have 45.000 flere danskere i job i 2030 med en række forskellige reformer.
»Med regeringsgrundlaget fortsætter man den tradition, vi har haft i de seneste 30 til 40 år. Man øger arbejdsudbuddet, og det giver bedre offentlige finanser. Regeringen vil fjerne en helligdag, og det vil give relativt meget,« siger Michael Svarer.
»Det vil også give meget, hvis man skærer ned på længden af kandidatuddannelserne. Det vil gøre, at kandidaterne kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet i stedet for at sidde i kantinen og drikke kaffe. Det er de to mest sikre reformer,« siger Michael Svarer.
Her og nu vil danskerne mærke fjernelsen af en helligdag ved, at de skal arbejde mere til den samme løn. Dermed vil de fleste nok mene, at de mister noget. Men på sigt vil danskerne også skulle kompenseres for at arbejde den dag ekstra, mener Michael Svarer:
»Det er meget konkret. Hvis du tæller antallet af timer, vil det øge dit arbejdsudbud. Hvis du arbejder én dag mere om året, skal du også have én dag mere i løn. Det vil også komme til at koste arbejdsgiverne noget.«
Meget mere konkret
Forslaget om at fjerne en helligdag står ikke direkte i det ny regeringsgrundlag. Men da statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede regeringens program, blev det nævnt.
»Vi vil afskaffe en helligdag og bede alle danskere om at arbejde lidt mere,« sagde Mette Frederiksen, der vil bruge de ekstra penge til at fremrykke investeringerne i Forsvaret.
Tiltaget minder lidt om tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidts, der for lidt over ti år siden ville have danskerne til at arbejde 12 minutter mere om dagen. Det var et centralt element i den daværende SRSF-regerings fælles økonomiske udspil, og det skulle styrke statskassen med 15 milliarder kroner om året.
Det forslag blev dog aldrig til noget, men Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, understreger i lighed med Michael Svarer, at den ny regerings forslag er en del mere konkret.
»Hvis det er store bededag, svarer det til, at antallet af arbejdsdage stiger med cirka 0,5 procent. Hvis det i stedet er for eksempel anden juledag, der nogle gange falder i weekenden, svarer det nærmere til 0,3 procent,« siger Las Olsen.
Fordelt over en lang årrække
Han påpeger, at nogle vil måske vælge at holde mere fri på andre måder end via helligdagen. Det kan være afgørende for, hvor meget ekstra arbejdsudbud regeringens forslag vil skaffe.
Las Olsen er samtidig enig med Michael Svarer i, at over tid vil den ekstra arbejdsdag give mere i løn, selvom det naturligt nok vil være meget begrænset.
»Løn følges ad med produktiviteten. Måske ikke fra dag ét, men hen ad vejen vil jeg absolut tro, at den ekstra dags arbejde kommer til at blive afspejlet i lønnen. Den enkelte vil arbejde mere, men det vil alle andre også. Det er sådan, at lønningerne følger produktion ret tæt over tid,« siger Las Olsen.
Han fremhæver, at fjernelsen af en helligdag vil gøre, at fagforeningerne ved overenskomstforhandlingerne vil kræve mere i løn.
»Men de fleste vil nok ikke lægge mærke til det, hvis de får en lønstigning på en halv procent fordelt over en årrække,« siger Las Olsen.
Fugle på taget
Samlet set vil regeringen gerne have den strukturelle beskæftigelse øget med 45.000 i 2030. Dansk Arbejdsgiverforening roser regeringsgrundlagt for at være ambitiøst.
Det er Dansk Erhverv enig i, men fremhæver samtidig, at det er et minimum for, at vi kan sikre, at der »er hænder og hjerner nok til både det private og det offentlige«, lyder det fra Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv.
Michael Svarer fremhæver, at regeringens forslag ikke vil afhjælpe manglen på arbejdskraft her og nu. Fjernelsen af helligdage vil virke med det samme, men det tiltag vil regeringen først indføre om lidt over et år.
»Jeg tør ikke spå, om de kan nå de 45.000. Der er masser af fugle på taget og potentialer i det tag,« siger Michael Svarer.
Han påpeger, at der i regeringsgrundlaget også er elementer, som vil trække i retning af et mindre arbejdsudbud. For eksempel kan det trække ned, at skattesystemet kan blive mere kompliceret med en mellemskat, topskat og top-topskat.
