Frederiksen og Ellemann kan hive 200.000 danskere ud af topskatten

Der er omkring 150.000 faglærte og ufaglærte, som betaler topskat. Det viser nye beregninger fra den liberale tænketank CEPOS, mens Venstre og Socialdemokratiet forhandler om topskat og ny regering.

En højere grænse for topskatten. Det er en af de ting, som formanden for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, meget gerne vil have med i et nyt regeringsgrundlag. Nye beregninger fra den liberale tænketank CEPOS viser, hvor mange danskere der kan få en lavere skat, hvis forslaget kommer igennem.  Ida Marie Odgaard

Mindst 200.000 danskere kan blive hevet ud af topskatten, og derved vil de få en øget gevinst ved at gøre en ekstra indsats.

Det kan blive resultatet, hvis Venstre og Socialdemokratiet ender med at danne ny regering, og grundlaget for den nye regering bliver, at grænsen for topskatten skal hæves.