Her er EUs fem største økonomiske problemer

Den europæiske økonomi er under pres på flere fronter. Samtidig med, at handelskonflikten med USA og usikkerheden om Brexit lægger et nedadgående pres på økonomien, er der flere udfordringer internt i EU.

EU står over for en lange række økonomiske udfordringer, der skal håndteres, når valget til Europa-Parlamentet er overstået. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto: Yved Herman/Reuters/Ritzau Scanpix

Når valget til Europa-Parlamentet og sommerens stolelege om de vigtigste poster som kommissionsformand, rådsformand og formand for Den Europæiske Centralbank (ECB) er overstået, venter et travlt år for de nye EU-chefer.

For EU står over for en række presserende økonomiske udfordringer. Blandt de mest presserende er først og fremmest Storbritanniens udmeldelse af EU og den ulmende handelskrig med USA, hvor udsigten til en afklaring på begge områder er blevet skubbet hen på den anden side af sommeren.

Samtidig skranter økonomien i Italien stadig voldsomt, ligesom EU står over for flere strukturelle udfordringer på den lange bane.

Brexit

Det bliver svært for de europæiske politikere at koncentrere sig om andre problemstillinger, før der er fundet en afklaring på Storbritanniens udtræden af EU.

Den oprindelige plan var at få Brexit overstået inden valget til Europa-Parlamentet, men efter at den plan gik i vasken i marts, er den nye frist for en aftale fastsat til udgangen af oktober. Derfor venter en stor opgave med at få en udtrædelsesaftale på plads. Efterfølgende forestår et større arbejde med at finde en skabelon for det fremtidige samarbejde, som både det engelske Parlament og de tilbageværende medlemslande kan se sig selv i.

»Man er slet ikke gået i gang med den svære del, der handler om at definere det fremtidige samarbejde mellem Storbritannien og det fremtidige EU. Det er den lette del, man er i gang med nu,« siger Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje, der stadig anser det som mest sandsynligt, at man kommer frem til en aftale, så man undgår et hårdt Brexit.

Samtidig understreger han dog, at det er ekstremt svært at forudsige udfaldet af de forhandlinger og magtkampe, der foregår i Storbritannien lige nu.

Flere beregninger har vist, at et hårdt Brexit vil påvirke hele den europæiske økonomi hårdt, men især gå ud over små lande som Danmark.

Den Internationale Valutafond (IMF) har beregnet, at kun Storbritannien selv, Irland og Holland vil blive ramt hårdere økonomisk af et hårdt Brexit end Danmark. For Danmark vil et Brexit helt uden en aftale, ifølge IMF, betyde et fald i vores bruttonationalprodukt, BNP, på omkring én procent.

Budgetkamp i Italien

I den mere sydlige del af EU er det fortsat den store statsgæld, der giver anledning til bekymring. Den høje gæld i flere lande udløste i 2011 en gælds- og eurokrise, der bundede i en bekymring for landenes evne til at betale de milliardstore statslån.

»Eurokrisen er foreløbigt overstået, men der er stadig problemer,« siger Derek Beach, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, og fremhæver Italien som et de lande, hvor nye problemer hurtigt kan blusse op.

Italien er aldrig for alvor kommet op i gear efter gældskrisen, og landet har fortsat et stort mismatch mellem indtægter og udgifter. Det førte i månederne op til årsskiftet til en stor budgetkamp mellem Italien og Europa-Kommissionen. Det endte med, at man nåede til enighed, men allerede nu, kun fem måneder inde i det nye år, står det klart, at Italien kommer ud med et langt større budgetunderskud end det, man stillede Kommissionen i udsigt før jul.

Som en af EUs største økonomier kaster problemerne i Italien skygger ind over hele den europæiske økonomi og er derfor noget, der giver udsving på de finansielle markeder.

Italiens indenrigs- og vicestatsminister, Matteo Salvini, har imidlertid gjort det klart, at regeringen ikke har nogen skrupler med at bryde EUs budgetkrav, så der kan meget vel opstå en ny budgetkamp senere på året.

Centralbank uden krudt

Lidt mere positivt ser det ud i Spanien og Grækenland, hvor man har fået bedre styr på budgetterne, samtidig med at statsgældsniveauet er kommet under kontrol, omend niveauet i begge lande stadig ligger langt over de 60 pct., som Europa-Kommissionen har faststat som den øvre grænse for gældsniveauet.

En af hovedårsagerne til, at de to lande har haft mulighed for at få styr på økonomien, er, at Den Europæiske Centralbank (ECB) har gennemført en ultra-lempelig pengepolitik med både negative renter og opkøb af obligationer for at sparke gang i økonomien og få rentebyrden i Sydeuropa ned.

»Man har under omstændighederne ordineret den rette medicin, og den har sådan set virket, men den har også nogle langtidsskadige effekter, hvis landene ikke benytter sig af den meget lempelige pengepolitik – de ekstremt lave renter – sådan som Spanien og til dels Grækenland har gjort,« siger Henrik Franck, der ud over Italien også fremhæver Frankrig som et land, der har forsømt at udnytte de lave renter til at få gennemført initiativer og reformer, der kan sikre landets offentlige finanser og konkurrenceevne.

At nogle lande ikke har formået at udnytte de lave renter fornuftigt kan sætte en kæp i hjulet for ECBs forsøg på at normalisere pengepolitikken. Lav og ujævn vækst er en lidet attraktiv økonomisk ramme. Problemet bliver endnu større, hvis der opstår et økonomisk chok i ét, men ikke alle eurolandene.

Uanset hvem der bliver udpeget til at afløse ECB-chef Mario Draghi, vil vedkommende komme til at veje sine ord på en guldvægt, når der skal holdes pressemøde i Frankfurt.

Handelskonflikten med USA

»Det, som har kendetegnet det økonomiske samarbejde mellem EU og USA, er, at det ikke har været nødvendigt for statslederne at mødes. Ikke fordi man ikke er venner, men fordi man har arbejdet så tæt sammen, og fordi der er så meget økonomisk samkvem, at det indtil Trump var helt utænkeligt, at der skulle opstå en handelskonflikt,« siger Derek Beach om den helt store udfordring, som EUs nye handelskommissær står over for: Handelskonflikten med USA.

I midten af april fik EUs nuværende handelskommissær, Cecilia Malmström, mandat til at indlede forhandlinger om EUs fremtidige handelsforhold med USA. Mandatet til forhandlingerne med USA gælder dels til at forhandle en aftale om industriprodukter, dels til at forhandle en harmonisering af tekniske standarder. Handelskommissæren har dog ikke fået mandat til at forhandle om landbrugsprodukter, der er et af de punkter, som USA meget gerne vil forhandle om.

En anden stor knast i forholdet mellem EU og USA er, hvorvidt præsident Trump vil lægge told på europæiske biler. Egentlig var der lagt op til, at Trump ville komme med en afklarende melding i denne måned, men han har valgt at udskyde sin beslutning med seks måneder, så spørgsmålet vil blusse op igen i løbet af efteråret.

»Der er et valg på vej i USA, og bilindustrien er synlig i nogle af de delstater, som Trump gerne skal vinde, så det kan godt være, at den blusser op igen,« siger Derek Beach, der dog fremhæver, at USAs verserende handelskrig med Kina kan lægge en dæmper på Trumps lyst til at kaste sig ud i en større handelskrig med EU.

»Men man ved aldrig med Trump,« tilføjer han hurtigt.

Den interne budgetkamp

Allerede i løbet af det seneste år har Europa-Kommissionen arbejdet intensivt på at forberede tallene til den næste flerårige budgetperiode, der løber fra 2021 til 2027. Men det er ikke helt lige til, når de mange medlemslande skal enes om, hvordan så stort et budget skal finansieres og ikke mindst fordeles.

I den nordvestlige del af EU ser landene gerne, at man skruer op for forbruget på forsknings- og udviklingspolitik, mens de østeuropæiske er mere interesserede i landbrugsstøtten, ligesom man sammen med Sydeuropa er interesseret i at bevare struktur- og regionalpolitik.

Denne gang besværes processen af Storbritanniens udtræden. Landet har sammen med Tyskland og Frankrig været en af de største nettobidragydere til EUs budget de seneste år.

Hvis budgetkampen trækker i langdrag, kan det risikere at bremse flere vigtige investeringer i f.eks. infrastruktur.