Man kan sige, at det faktisk ikke er imponerende, men så dog måske bedre end ingenting. Danmark har fået sin tredje kvindelige økonomiske vismand på 62 år.
Så goddag til Mette Ejrnæs. Lad os være ærlige. Uden for kredsen af økonomiske ministerier og landets topøkonomer er der ganske sikkert nærmest ikke en sjæl, som kender navnet. Det er ikke så vigtigt. Man skal ikke være økonomisk vismand i Danmark, fordi man er mediestjerne, men fordi man er stjernedygtig økonom. Det er imidlertid en fordel at kunne formidle; det vender vi tilbage til.
Nu bliver Mette Ejrnæs en af de fire økonomer i formandskabet i De Økonomiske Råd, en vismand, som skal støbe kugler i debatten om de største økonomiske spørgsmål i Danmark, herunder den betroede opgave at holde regeringen seriøst i ørerne i finanspolitikken. De økonomiske vismænd har formelt rollen at være finanspolitisk vagthund.
Overvismanden hedder i dag Carl-Johan Dalgaard, som er professor i økonomi ved Københavns Universitet. Den fjortende siden grundlæggelsen af vismandsinstitutionen i 1962 og den fjortende mand.
De øvrige vismænd er Jakob Roland Munch, som også er professor ved Københavns Universitet, miljøvismand og professor Lars Gårn Hansen fra Københavns Universitet samt altså professor Mette Ejrnæs fra Københavns Universitet. Hun afløser økonomiprofessor Nabanita Datta Gupta fra Aarhus Universitet.
Er noget irriterede
Før vi kaster lidt lys over, hvorfor Mette Ejrnæs ligner et godt valg til posten som økonomisk vismand, kan man næsten ikke undgå at studse over, hvordan gruppen af vismænd er sat sammen.
Hvis man ikke på Syddansk Universitet, Copenhagen Business School (CBS) og ikke mindst på Aarhus Universitet i dag er noget knotne over sammensætningen af formandskabet i De Økonomiske Råd, er det virkelig sært.
Når man ser ned over listen af økonomiske vismænd gennem tiderne, har der vist aldrig nogensinde været udelukkende professorer fra Københavns Universitet.
Det vil gøre en hel del ondt på selvforståelsen på Aarhus Universitet.
I skrivende stund har der, når man tæller Dalgaard med, været fem overvismænd fra Københavns Universitet siden 1962 og fire fra Aarhus Universitet. Den aktuelle åbenlyse geografiske skævhed er så meget desto mere påfaldende, fordi kernen i vismandsinstitutionen i dag er flyttet fra København til tæt på Aarhus, til Horsens, selvom det stadig ikke giver nogen som helst rationel mening.
Mette Ejrnæs skal naturligvis ikke generes, fordi hun er professor ved Københavns Universitet.
De to kvindelige vismænd før Mette Ejrnæs er netop afgående Nabanita Datta Gupta og så naturligvis Aarrhus-professor Nina Smith, som netop har stået i spidsen for regeringens reformkommission.
Man må få næsten øjeblikkelig respekt for Mette Ejrnæs, når man ved, hvad hun har bidraget til af store og tunge økonomiske ekspertudredninger i de seneste år: Hun var medlem af Ydelseskommissionen 2019 og 2020, hvor tidligere vismand og forskningsdirektør Torben Tranæs var formand. Her bidrog hun til at gentænke hele kontanthjælpssystemet.
Mette Ejrnæs har også været ekspertmedlem i Lønstrukturkomitéen med Aarhus-professor Torben M. Andersen, også tidligere overvismand, som formand. Det er kun få dage siden, at komiteen fremlagde sin slutrapport sammen med et væld af supplerende rapporter.
Dermed er Mette Ejrnæs en af tidens markante kuglestøbere i forhold til at løse de dybe problemer i den danske model i den offentlige sektor, herunder også de kommende vanskelige trepartsforhandlinger samt nogle lige så vanskelige offentlige lønforhandlinger i 2024.
Skarp og grundig
Der har været udfoldet bestræbelser på at få udnævnt den skarpe og grundige professor til vismand før. Men nu lykkedes det altså.
Når man taler med økonomer, som kender Mette Ejrnæs, lyder der kun dyb respekt. Man kalder den nye vismand en grundig mikroøkonom med et blik for problemstillinger, som andre økonomer sommetider overser, herunder tidens store sociale spørgsmål. Mette Ejrnæs har eksempelvis forsket i effekten af øremærket barsel sammen med lektor Jeppe Druedahl, også fra Københavns Universitet.
Der findes mange typer økonomer, og i hvert fald findes der dem, som er gode til at lave prognoser og nationaløkonomi, og så er der dem, som er gode til tal og lange talrækker. Mette Ejrnæs kan trylle med det sidste. Hun er økonometriker og har blandt andet brugt de evner til at berige forskningen i økonomisk historie.
Kollegerne i faget siger om hende, at hun er tilbageholdende og eftertænksom, men det skal ikke forstås som svaghed. Mette Ejrnæs står fat på det, som hendes forskning og faglighed fortæller.
Til sidst en bøn til Carl-Johan Dalgaard, Mette Ejrnæs' chef blandt vismændene.
Vi nåede stort set aldrig at lære Nabanita Datta Gupta at kende, og vi har heller ikke hørt meget til Jakob Roland Munch, siden han blev vismand, mens miljøvismand Lars Gårn Hansen heldigvis gerne udtaler sig om klima.
Skulle man ikke, som det indimellem har været praksis i vismandsinstitutionen, sende alle vismænd i byen med budskaberne fra vismandsrapporterne fremfor især kun overvismanden?
Både professor Michael Rosholm, som i dag er formand for AE, og Torben Tranæs deltog aktivt i den økonomiske debat, mens de var vismænd inden for de områder, hvor de havde særlig indsigt.
Man kan ikke være i tvivl om, at vismændene i Carl-Johan Dalgaard har en stærk, frygtløs og markant stemme. Men der er omvendt et stærk behov for at træne fremtidens overvismænd til at møde og håndtere pressen.
Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervsredaktør
