Helt nye beregninger: Vi har råd til coronakrisen, men to jokere kan koste milliarder

Den store regning fra coronakrisen kan håndteres, lyder det fra regeringen. Tænketanken Kraka er enig, men understreger samtidig, at vi har brug for masser af arbejdskraft i form af udlændinge og danskere, som bliver længere på arbejdsmarkedet.

Hvis Danmark stadig skal holde gang i økonomien og dermed have råd til øget velfærd trods den gigantiske regning fra coronakrisen, skal vi sikre en høj beskæftigelse og en øget arbejdsstyrke. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sanjay Kanojia/AFP/Ritzau Scanpix

Coronakrisen har krævet hjælpepakker til milliarder og får vores gæld til at skyde i vejret, men det har vi råd til, uden at det rammer danskernes velfærd, fordi økonomien er meget stærk, lyder det fra finansminister Nicolai Wammen (S).

Ja, lyder det fra tænketanken Kraka, men det kræver, at vores arbejdsstyrke bliver ved med at stige.

Ellers kan billedet komme til at se noget anderledes ud. Mere præcist skal arbejdsstyrken stige med 72.000 personer frem mod 2025. Hvis det sker, har vi 28 milliarder kroner at gøre godt med i det såkaldte finanspolitiske råderum. Det er dog ikke penge, vi bare kan bruge, for de 15 milliarder kroner er allerede reserveret til at finansiere flere ældre. Herudover er der tre milliarder kroner til stigende militærudgifter. Dermed er der omkring 11 milliarder kroner til nye tiltag. Hvis coronakrisen sætter sig varige spor i arbejdsstyrken, forsvinder halvdelen af de penge, vi kan bruge til nye tiltag.

For Berlingske har Kraka foretaget nogle beregninger, hvor der er taget udgangspunkt i to forhold, der kan ramme arbejdsmarkedet på længere sigt. Hvis coronakrisen medfører en højere langtidsledighed, vil det spise mellem 1,5 og 2,9 milliarder kroner af råderummet. Hvis krisen på samme måde gør, at der sker en ti procents reduktion i tilgangen af udenlandsk arbejdskraft, vil det på samme vis reducere råderummet med 2,7 milliarder kroner.

Torben M. Andersen, professor i økonomi på Aarhus Universitet, er formand for det udvalg af tre professorer, der har rådigvet regeringen under coronakrisen. Senest med en rapport om udfasningen af hjælpepakkerne.

Han understreger, at analysen fra Kraka viser, at de offentlige finanser »virkelig er meget afhængig af beskæftigelsesgraden«. Det vil sige, hvor stor en andel af danskerne, som er i job.

»Ruller vi tiden tilbage, handler det her i høj grad om de reformer, vi tidligere har lavet, der blandt andet skal få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet. Hvis coronakrisen gør, at beskæfigelsen varigt vil falde til et lavere niveau, vil det få konsekvenser for de offentlige finanser. Det betyder rigtigt meget, men analysen fra Kraka viser, at der ikke er noget, som tyder på, at det er der, vi havner,« siger Torben M. Andersen, der fremhæver, at en af de ting, som regeringen kan gøre, er at have et beredskab klar til at få lavet en kickstart af den danske økonomi til efteråret, hvis det bliver nødvendigt.

Det kan mindske risikoen for en mere permanent nedgang i beskæftigelsen.

Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

»Størrelsen af råderummet er det, som definerer, hvilken velfærd vi har råd til at byde hr. og fru Danmark. Der er gode chancer for, at vi kan komme ud på den anden side af krisen med et intakt råderum.«


Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted er meget enig i betragtningerne fra Torben M. Andersen.

»Størrelsen af råderummet er det, som definerer, hvilken velfærd vi har råd til at byde hr. og fru Danmark. Der er gode chancer for, at vi kan komme ud på den anden side af krisen med et intakt råderum, men det er enormt vigtigt, at de reformer, vi har lavet med senere tilbagetrækning, kan komme til at virke. Kommer vi ind i en langvarig krise, kan der komme nogle effekter, som trækker i den anden retning,« siger Erik Bjørsted.

»Det er klart, at det understreger behovet for, at vi gør tingene rigtigt. Vi skal have tiltag, der sætter gang i økonomien, så der kommer flere job, og vi skal have genstartet beskæftigelsesindsatsen. Hvis vi forsømmer de to ting, kan det skade råderummet,« tilføjer han.

Sund dansk økonomi

Det finanspolitiske råderum er et beregnet tal, der groft sagt angiver, hvor mange penge regeringen og det øvrige folketing har til at opfylde valgløfter med. Mere formelt er råderummet et mål for, hvor meget det offentlige forbrug kan vokse frem mod 2025. Forudsætningen er, at vi til den tid skal have balance på de offentlige finanser.

Analysechef Jesper Kühl har foretaget analysen, og han påpeger, at coronakrisen kan give skrammer i de finanspolitiske muligheder, hvis krisen permanent reducerer arbejdsstyrken via for eksempel højere strukturel ledighed eller færre udenlandske beskæftigede.

»Vores beregninger viser dog, at effekterne er relativt begrænsede som andel af det samlede råderum. Det skyldes, at dansk økonomi i udgangspunktet er sund. Det er dog for tidligt at afblæse alarmen«, tilføjer Jesper Kühl.

»Coronakrisen kan også påvirke dansk økonomi permanent via andre kanaler. For eksempel er det ikke sikkert, at den forventede lavere vækst i 2019 vil blive fuldt ud neutraliseret via en højere vækst i de efterfølgende år. Det vil sige, Danmark permanent kan følge et »lavere« vækstspor,« siger Jesper Kühl.

Går hurtigt over

Hidtil har budskabet fra regeringen været, at råderummet ikke vil blive påvirket af coronakrisen. Krisen giver en større gæld, men den påvirker kun råderummet i meget begrænset omfang, fordi det er renten, som i den sammenhæng er afgørende, og den er som bekendt uhyre lav.

Krakas beregninger viser, at den højere gæld fra hjælpepakkerne kun vil give en øget rentebetaling på omkring 0,5 milliard kroner. Herudover skriver Finansministeriet i den seneste Økonomisk Redegørelse, at den strukturelle ledighed ikke ventes at stige som følge af coronakrisen.

Berlingske har bedt finansminister Nicolai Wammen om en kommentar til Krakas analyse, men det har ikke været muligt. Hos et af regeringens støttepartier – de Radikale – bemærker finanspolitisk ordfører Sofie Carsten Nielsen, at vi heldigvis har råd til hjælpen i coronakrisen, fordi der tidligere har været ført en ansvarlig økonomisk politik.

Sofie Carsten Nielsen mener, at analysen fra Kraka specielt viser, hvor afhængig dansk økonomi er af den udenlandske arbejdskraft og arbejdskraftens frie bevægelighed.

»Det er en nem måde at få arbejdskraft på. Problemet kan være, at krisen lige nu ser ud til at være meget dyb, men den kan hurtigt gå over. Nogle af de polakker, som tidligere er kommet til landet, har fået job derhjemme. De kommer ikke igen. Derfor er vi nødt til at se os omkring og gøre det mere attraktivt at komme til Danmark og i hvert fald ikke det modsatte,« siger Sofie Carsten Nielsen.

»Vi skal have foretaget grønne investeringer og investeret i byggebranchen, men har ikke folk til alle de job. Derfor skal vi have flere udlændinge til landet. Ellers vil det give en nedgang i vores råderum, og hvor mange penge vi har til velfærd. Det, synes jeg, ofte er en overset ting i den økonomiske samtale,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Cheføkonom i den liberale tænketank Cepos Mads Lundby Hansen er enig med de Radikale i, at vi skal være meget opmærksomme, når det gælder den udenlandske arbejdskraft.

»Det er klart, at hvis nettoindvandringen fra udlandet falder og ikke vender tilbage efter krisen, så vil der være en effekt på de offentlige finanser. Dansk økonomi er generelt sårbar over for udsving i den udenlandske arbejdskraft. Danske virksomheder og velstand er helt afhængig af de 260.000 udenlandske lønmodtagere. Hvis nogle af dem er vendt hjem til blandet andet Østeuropa i forbindelse med krisen og ikke kommer tilbage, har vi et velstandsproblem og et gab på de offentlige finanser,« siger Mads Lundby Hansen.