Hård kritik af ny finansiering af hjælpepakke: »Regeringen må tilbage i maskinrummet«

Regeringen vil skære toppen af de offentlige investeringer for at finansiere hjælpepakken til danskerne på grund af den stigende inflation. Tidligere overvismand og professor i økonomi påpeger, at det er spørgsmålet, om det overhovedet er muligt rent praktisk.

Med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen har regeringen en storstilet plan om at give en hjælpende hånd til blandt andet 290.000 pensionister. Men hjælpepakken er kommet i problemer, fordi et flertal i Folketinget ikke vil være med til den finansiering, som regeringen har lagt op til. Finansminister Nicolai Wammen (S) har derfor lanceret en ny model for finansieringen, som dog også får kritik.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringen får ikke de helt store klapsalver med på vejen, selv om den har foretaget en større kovending og nu lægger op til en helt anden finansiering af den milliardstore hjælpepakke til danskerne på grund af den stigende inflation.

Den tre milliarder kroner store hjælpepakke har regeringen hidtil villet finansiere via et større underskud på de offentlige finanser. På grund af krigen i Ukraine ville regeringen undtage hjælpepakken fra de stramme regler i budgetloven.

»På baggrund af de forhandlinger, regeringen har haft med Folketingets partier om kompensation, har det været et stort ønske at finde anden finansiering,« siger finansminister Nicolai Wammen (S) i en skriftlig kommentar.

Mandag kom der så en ny model på bordet fra regeringen, hvor pakken er finansieret.

Regeringen vil finde pengene til den store check til danskerne ved at nedjustere de offentlige investeringer i år og til næste år. Hjælpepakken består først og fremmest af et engangsbeløb på 5.000 kroner til de 290.000 danskere, som modtager ældrechecken.

Tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer har hidtil været meget kritisk over for finansieringen af hjælpepakken.

Han mener, at regeringens nye tiltag er et skridt i den rigtige retning, men han kommer også med et forbehold.

»Det er bedre, at hjælpepakken er finansieret end ufinansieret. Hvis man giver nogle penge ud med den ene hånd uden at spare med den anden, giver det inflation,« siger Michael Svarer

»Men ved at bruge færre offentlige investeringer til at finansiere pakken er det et spørgsmål, om man overhovedet kan nå det. Fra man beslutter sig fra at bygge eksempelvis en svømmehal, til at man rent faktisk gør det, går der noget tid,« siger han.

»Spørgsmålet er, om der er nogle projekter med de offentlige investeringer, man kan nå at stille i bero med så kort varsel,« siger Michael Svarer, der understreger, at det er en politisk beslutning og ikke en økonomisk, om der overhovedet er behov for en hjælpepakke.

Regeringen vil finansiere den milliardstore hjælpepakke til danskerne på grund af den stigende inflation ved at skære i de offentlige investeringer i år og næste år. Men det store spørgsmål er, om man overhovedet kan nå det. Det kan være svært at finde projekter, der kan stilles i bero med så kort varsel. Det fremhæver tidligere overvismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet Michael Svarer.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

»Der er nogle familier, der er hårdt ramt, så det er mere socialpolitik, om der er brug for pakken. Ved at finansiere pakken trækker man noget aktivitet ud af økonomien et andet sted, og det går ud over nogle andre. Det kan være, at nogle af projekterne skulle bruges til at vedligeholde skoler eller lignende,« siger de tidligere overvismand.

Forstærker presset

Det var i slutningen af april, at statsminister Mette Frederiksen (S) kom frem med, at regeringen vil lave en ekstra hjælpepakke til alle de pensionister, der får en ældrecheck. Den kommer til at koste lige over én milliard kroner.

Herudover lagde Mette Frederiksen også op til, at der kan komme hjælp til førtidspensionister og til pendlere i form af et højere transportfradrag.

Regeringen mente oprindeligt, at krigen i Ukraine var »en usædvanlig begivenhed uden for statens kontrol, som har afgørende virkning på den offentlige saldo«, og derfor kunne finansieringen af hjælpepakken undtages fra reglerne i budgetloven.

Den melding kom regeringen med helt tilbage i starten af april.

Den fik hård kritik fra i første omgang overvismand og professor i økonomi på Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard og efterfølgende kom Danmarks Nationalbank med en lige så hård kritik via nationalbankdirektør Signe Krogstrup.

»Hvis der vedtages kompensationsordninger, som ikke modsvares af offentlige besparelser eller højere skatter, så vil det forstærke presset på økonomien og dermed skubbe yderligere til lønstigninger og inflation,« lyder det.

Danmarks Nationalbank var bestemt ikke glade for den model til finansieringen af hjælpepakken til danskerne, som regeringen tidligere lagde op til. Hvis der vedtages kompensationsordninger, som ikke modsvarer af offentlige besparelser eller højere skatter, vil det skubbe til inflationen, har kritikken lydt fra nationalbankdirektør Signe Krogstrup.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

»Det er ikke hensigtsmæssigt at smide yderligere brænde på bålet i den nuværende situation,« hedder det videre i kommentaren fra Signe Krogstrup.

Må droppe forslaget

Mandag endte det hele så med, at De Radikale trak sig fra forhandlingerne om hjælpepakken på grund af finansieringen. De borgerlige vil heller ikke være med, og flertallet for pakken begyndte at smuldre.

Selvom det har fået regeringen til at rette ind, er både Dansk Industri (DI) og den liberale tænketank CEPOS meget kritiske.

»Vi er glade for, at regeringen lytter til kritikken fra både vismænd, nationalbanken og erhvervslivet og dropper at uddele ufinansierede checks, som vil skubbe den i forvejen høje inflation yderligere i vejret,« siger underdirektør i DI Morten Granzau Nielsen.

»Men vi må også konstatere, at regeringen må tilbage i maskinrummet og finde en anden finansieringsform end at skære i de nødvendige investeringer i ny infrastruktur, grøn omstilling eller forsvaret. Ellers må den droppe forslaget,« siger Granzau Nielsen.

Mens budskabet fra cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen går mere i samme retning som Michael Svarer.

»S-regeringen foreslår, at man finansierer de nye checks med lavere offentlige investeringer. Det er en mulighed, men i praksis kan det være svært at gennemføre. Måske dækker det over investeringer, man under alle omstændigheder alligevel ikke kan nå at gennemføre på grund af flaskehalse på arbejdsmarkedet med videre,« siger Mads Lundby Hansen.

Den liberale tænketank CEPOS har en klar betænkelighed ved, at regeringen vil finansiere den store hjælpepakke til danskerne ved at skære i de offentlige investeringer. Måske dækker den ny finansiering over, at regeringen har indset, at den slet ikke kan nå at sætte gang i lige så mange offentlige investeringer som planlagt. Det fremhæver cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

»Hvis det er tilfældet, trækker forslaget ikke aktivitet ud af økonomien. Jeg bemærker mig også, at regeringen før i dag budgetterede med en stigning i de offentlige investeringer næste år på 13,6 procent. Mon man har fundet ud af, at det er urealistisk,« spørger Mads Lundby Hansen.

Hos Dansk Erhverv siger cheføkonom Tore Stramer, at det er vigtigt, at »inflationschecken« skal finansieres allerede i år i stedet for i løbet af i år og næste år, som regeringen lægger op til.

»Hvis inflationschecken udbetales i år, mens størstedelen af finansieringen først findes næste år, vil det øge inflationspresset i dansk økonomi frem mod årsskiftet,« siger Tore Stramer.