De førende industrialiserede lande i G7-sammenslutningen udsendte i dag tirsdag en fælles erklæring om at »bruge alle forhåndenværende redskaber til at sikre stærk og holdbar vækst og modvirke negative risici«. Det skete som en klar reaktion på coronakrisen.
Dermed følger G7-landene ikke overraskende samme drejebog som Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF), der mandag udsendte tilsvarende erklæringer med løfte om »whatever it takes«. Dog uden konkrete tiltag.
Erklæringen og efterfølgende udmeldinger fra landenes finansministre og centralbankchefer understreger, at såvel finans- som pengepolitikken kan komme i spil.
Den amerikanske centralbank fulgte hurtigt op med en rentenedsættelse på et halvt procentpoint til 1,25 pct. Det var indpriset i markedet, at renten ville blive sat kraftigt ned i marts, men nedsættelsen kommer mere end to uger før det ordinære møde 18. marts. Det er den største rentenedsættelse siden finanskrisen. Federal Reserve står klar med yderligere rentenedsættelser, hvis det bliver nødvendigt.
Den australske centralbank satte natten til tirsdag dansk tid renten ned til 0,5 procent, hvilket er det laveste nogensinde. Den australske økonomi er ramt gennem lavere eksport af metaller og energi til Kina, men også turisme og udeblivende oversøiske studerende trækker ned i aktiviteten. Det er samme billede, der tegner sig for Italien.
At aktivere pengepolitikken er forholdsvis enkeltt – det kræver blot, at centralbanker trykker på knappen – men er nok også ret ineffektivt i forhold til at understøtte økonomien i den nuværende situation. Det er inddæmningstiltag og frygt, der er de primære negative impulser. Selve sygdommen er fortsat at betragte som en alvorlig influenza.
Finanspolitikken kræver en politisk proces, som i USA fordrer politisk samarbejde mellem Demokraterne og præsident Donald Trump. I et valgår kan de to parter dog nok blive enige om at bruge flere penge på infrastruktur og skattelettelser for middelklassen – især hvis situationen skulle blive betydeligt mere alvorlig.
I Europa er der kun begrænsede bazookamuligheder; gælden er i forvejen høj i de fleste lande og renten allerede negativ.
Den tyske finansminister, Olaf Scholz, understregede i et tweet, at »vi har alle midler til rådighed for at modvirke en verdensomspændende afmatning. Hvis det bliver nødvendigt«. Tyskland er et af de få lande, der rent faktisk har noget at skyde med.
Den tyske regering er i øvrigt tirsdag blevet enig om at hæve grundpensionen, der øger indkomsten for 1,3 mio. pensionister. Dette har ikke noget med coronavirussen at gøre, men er med til at understøtte forbruget.
Hongkong har indtil nu leveret det mest konkrete forsøg på at stimulere økonomien ved at uddele 10.000 hongkong dollar (HKD) til alle med permanent opholdstilladelse i bystaten. Hongkongs økonomi var allerede i dyb recession som følge af sidste års folkeopstand.
Aktiemarkederne tog lunkent imod erklæringen fra G7; det var ikke noget nyt i løftet om at stå sammen og koordinere en indsats. Til gengæld var der mere begejstring for den amerikanske rentenedsættelse. De amerikanske indeks var begyndt dagen i minus, men er efterfølgende gået i plus. Det kommer oven på meget store stigninger mandag.
Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør
