Frustreret Peugeot-direktør: Får regeringen sin vilje, kommer folk til at vælge vores benzin- og dieselbiler

Regeringen vil med sit transportudspil sende prisen på mange plug-in-hybridbiler kraftigt i vejret. Peugeot-direktør advarer om, at salget af mærkets mest populære plug-in-hybrid stopper, hvis 3008eren ender med at stige 130.000 kroner i afgift

Hvis regeringens transportudspil vedtages, kommer Peugeot-kunder til at vælge hybridbilerne fra, mener Joakim Læbo, direktør i Peugeot Danmark. Jakob Eskildsen

Står det til den socialdemokratiske regering, skal prisen på de stadig mere populære plug-in-hybridbiler stige med i gennemsnit 20 procent på det danske marked.

Og i en tid, hvor Danmark med vedtagelsen af klimaloven har forpligtet sig til at have mindsket sin samlede udledning af CO2 med 70 procent i 2030, vækker en forestående stor prisstigning både frustration og undren hos Peugeot, der har plug-in-hybridbiler såvel som rene elbiler i sit modelprogram.