Luca Pristed, sygeplejerske på Rigshospitalet og talsperson for Styregruppen for National Arbejdsnedlæggelse, afleverede tirsdag sin opsigelse i protest mod dårlige løn- og arbejdsvilkår.
Han opfordrede samtidig sine kolleger på landets hospitaler til at følge eksemplet og forlade sundhedsvæsenet. Målet var, at politikerne »for helvede må vågne op og gøre noget«, som Luca Pristed sagde i et stort interview til Berlingske.
Den unge sygeplejerske fortalte i DRs Deadline, at han forventede, at »nogle tusinde« ville følge med og indlevere deres opsigelse.
Nu tegner tal fra Region Hovedstaden et ganske andet billede.
»Region Hovedstaden skønner, at maksimalt fem opsigelser fra sygeplejersker 30. november er relateret til opfordringen om kollektive opsigelser,« skriver Region Hovedstaden i en e-mail til Berlingske.
»På den baggrund foretager Danske Regioner en vurdering af, hvorvidt omfanget er så stort, at det kan betragtes som kollektive opsigelser, som giver anledning til indberetning for Arbejdsretten. Sagen indberettes i så fald for Arbejdsretten, der tager stilling til, hvorvidt opsigelserne dømmes ugyldige,« lyder det videre.
Ifølge Berlingskes kilder har der blot været en enkelt opsigelse på Rigshospitalet, som vurderes at være relateret til opfordringen om kollektive opsigelser. Den pågældende opsigelse menes at være kommet fra frontmanden i aktionen, Luca Pristed, som har lagt sin opsigelse offentligt frem.
Onsdag oplyste Aarhus Universitetshospital til Jyllands-Posten, at man ikke havde modtaget en eneste opsigelse tirsdag. Danske Regioner oplyser til Berlingske, at man endnu ikke har samlede tal, men at »intet tyder på, at der er flere opsigelser end sædvanligt«.
Danske Regioner understreger dog, at der er tale om et øjebliksbillede, og at de endelige landsplanstal formentlig først vil være klar i januar.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Luca Pristed.
Sygeplejerskernes kamp for bedre vilkår
I den forgangne uge satte Luca Pristed ord på de konsekvenser, han frygter, det kan få, hvis ikke sygeplejerskernes arbejdsvilkår bliver forbedret.
»Vi går ind i et vinterhalvår, hvor sundhedsvæsenet risikerer at brænde sammen. Det kommer til at koste menneskeliv. Hvis jeg var politiker og gik op i danskernes liv, ville jeg hæve sygeplejerskernes grundløn nu. Så ville sygeplejerskerne stoppe med at skride, de ville blive mere fleksible, og mange ville komme tilbage. Det er den kortsigtede løsning, som kan få os igennem vinteren,« sagde han til Berlingske.
Tirsdag fortalte Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at regeringen i øjeblikket forhandler med Folketingets partier om en såkaldt coronavinterpakke med ekstra midler til sundhedsvæsenet.
»Vi anerkender, at sundhedsvæsenet er udsat for et betydeligt pres i øjeblikket. Coronapandemien gør, at det vil blive et problem hen over vinteren, hvorfor vi nu forhandler om en midlertidig coronavinterpakke, der skal afhjælpe det pres,« sagde han.
Et stigende antal indlæggelser med coronavirus og mangel på sygeplejersker lægger i øjeblikket et stort pres på de danske sygehuse. Det betyder, at mængden af sengepladser falder, mens tusindvis af operationer udskydes.
Adskillige sygeplejersker har sagt op, mens regionerne har svært ved at rekruttere nye. Samtidig har flere sygeplejersker i længere tid nægtet at tage overarbejde i protest over, at de ikke fik hævet lønnen med sommerens konflikt.
I Berlingske har både eksperter og fagforbund advaret mod, at man fra politisk side målretter penge til sygeplejerskerne, da dette vil være i strid med den danske model, der tilsiger, at politikerne holder sig ude af lønfordeling i det offentlige.
